Twilight.
Ingen bogserie har delt vandene blandt horrorfolket de sidste mange år som Stephanie Meyers saga om kærlighed og valget mellem vampyrer eller varulve.
Hadet af millioner og elsket af flere verden over er det svært at gennemskue hvor meget af kritikken der er helt berettiget og hvor meget der er overdrevet.
Jeg har selv pr. definition ikke brudt mig om serien, da vampyren lige pludselig har fået en drejning væk fra uhyret og i retning af den romantiske supermand. Jeg havde dog hverken læst eller set serien, så det er en reaktion der i høj grad læner sig op af andres oplevelser.
Men ikke mere.
Min hustru vil gerne se disse romantiske film alle taler om, så jeg har indvilliget i at se dem med hende. Jeg vil forsøge at være så neutral som muligt undervejs – at være en ubeskrevet side, så jeg kan danne mig en mening ud fra min egen oplevelse.
I sidste uge så vi så Twilight.
Var den ligeså forfærdelig som forventet?
Hum – bum-bum. Nej, det synes jeg faktisk ikke.
Før I finder fakler og høtyve frem, så læs videre.
Twilight er et romantisk eventyr og bør ses som et sådant. At jeg ikke er målgruppen er meget tydeligt, men jeg synes ikke den er så slem, som mange siger. Der bliver gjort nar af Bellas intetsigende ansigtsudtryk i filmen, men selvom hun er lidt stiv i det, generede det mig ikke.
Jeg har set langt, langt værre film end Twilight. Og en af dagene skal jeg anmelde den værste, så snart jeg er kommet mig oven på oplevelsen.
Jeg gider ikke genfortælle handlingen, for den kender alle, men der er et par ting, jeg ikke kunne lade være med at bemærke i løbet af filmen, så her kommer de.
Forsvaret
Edward er født i 1901. Han er altså en 110 år gammel mand, der hænger ud på en high school for at finde en kæreste. Klamt?
Ja, i dag, men han er fra 1901! Dengang var det helt accepteret at blive gift som teenager, så i hans erfaring er high school piger giftemodne emner. 17 år var overhovedet ikke ungt for over 100 år siden – der var man i gang med at føde børn og dø af tuberkulose.
Oh, happy days.
Spørgsmålene
Det bliver ikke rigtig opklaret hvorfor Cullen-familien hele tiden går tilbage til high school. I en scene har de en kæmpe mosaik med studenterhuer de har samlet igennem tiden. Huh? Hvis jeg var udødelig gad jeg da ikke tage 1.-3. G i gymnasiet om igen og igen. Jo-jo, det var en sjov tid, men det var da også hårdt og træls at skulle knokle med lektier og hele tiden have store opgaver og afleveringer. Cullens har selvfølgelig alle svarene og en masse opgaver liggende i en skuffe, men alligevel. Om og om igen?
Der bliver heller ikke rigtig taget hensyn til vampyrernes ”sparkle” i dagslys. Hvorfor kan de bevæge sig så frit rundt som de gør senere i filmen? Jo, jo, der er trukket for på hospitalet hos Bella, men Edward skal jo ud og ind af og frem og tilbage. Måske det kommer senere?
Edward kan læse alles tanker, undtagen Bellas. Han kan bl.a. læse tankerne hos James da de prøver at føre ham på vildspor og ved derfor, hvornår deres plan slår fejl.
Øeh – hvis han kan læse James tanker, så ved han også hvor han er henne – sådan ca. Hvorfor ikke bare opsøge ham hele familien og rive ham i småstykker? Han kan ikke gemme sig for en tankelæser. Det irriterede mig lidt.
Kritikken
Der er to ting ved Twilight jeg er meget skeptisk overfor. Millioner af piger ser Edward som drømmemanden, så det er et potentielt problem, hvis han sætter et skidt eksempel for, hvordan den gode kæreste opfører sig.
Edward er ekstremt kontrollerende.
Han sniger sig ind på Bellas værelse hver nat, flere måneder før de bliver kærester, for at stirre på hende, mens hun sover.
Det er et klart faretegn. Det er en stalkers adfærd, ikke en forelsket ung mands.
Sidst i filmen, da de er til prom, sidder Bella på en bænk og bliver opsøgt af Jacob. De sludrer kort og Bella er glad for at se ham. Edward kan ikke lide Jacob, så da han kommer tilbage, tager han Belle og fører hende væk – uanset at hun talte med Jacob.
Det er heller ikke sund adfærd. Hun er en selvstændig person, ikke hans ejendom.
Hvis unge piger ser Edward som drømmefyren, så er der nogle faktuelle, meget uheldige adfærdstræk som man *ikke* må forveksle med romantik.
Jeg er ikke vild med Edward.
Hvilket fører mig til den sidste kritik.
Edward er en røv!
Ikke fordi han er en vegetar-vampyr eller kontrollerende, men fordi han kun tænker på sig selv.
Han er udødelig, har superkræfter OG kan læse tanker.
Hvorfor er han ikke i gang med at udrydde kriminalitet i hele staten? Han kunne knuse alle bander, fjerne alle pushere, opklare alle mord. Hver gang et barn forsvandt, kunne han læse tankerne hos alle mistænkte og opklare sagen. Hver gang nogen blev misbrugt i Forks, ville han vide det. Og kunne standse det.
Hvis jeg havde hans kræfter OG ikke længere var i stand til at sove … lad os bare sige, at jeg ville designe et kostume og finde et kampråb.
Måske er jeg et gammelt røvhul. Måske skinner min tidligere modvilje igennem. Men at være velsignet med evnen til at forhindre SÅ mange menneskelige lidelser og så sidde på sin flade røv, når han ikke ”rører” ved teenagepiger eller spiller vampyr-baseball – det er for egoistisk.
Med store kræfter følger et stort ansvar.
Jeg er ikke Team Edward. De følgende film må vise om jeg kan blive Team Jacob. :-/
Konklusion:
Twilight er ikke en god film, men den fik ikke mine øjne til at bløde. Letbenet, romantisk underholdning der vil være et hit hos pigerne (og det lykkedes tydeligvis). Jeg kan godt forstå at pigerne falder for historien, men jeg ville ønske at den var lidt mere gennemtænkt. Der er nogle konflikter i historien som nemt kunne være undgået.
Jeg er skeptisk overfor Edward som rollemodel, men det kan være han ændre sig i de følgende film.
Næste stop – New Moon.
