Thumper

thumper

Thumper er et mystisk spil og meningerne vil være delte.

Man styrer en sølvfarvet billeligende skabning på en enkelt skinne i frit fald igennem evigheden. Det er ensomt, det er majestætisk, det er sært.

Thumper er et rytmespil. Til dels. Med jævne mellemrum skal man time sine tryk, så billen rammer punkter på skinnen og i hvert sving, skal man trykke på den rigtige knap for ikke at blive smadret mod siden.

Ind imellem dukker der en boss op, der skal bekæmpes igennem mere og mere komplicerede manøvre, der kan sende energikugler imod dem.

Jeg elsker det.

Min ældste søn nåede ikke forbi introduktionen, før han bad om et andet spil.

Trailer herunder:

Det er næsten umuligt at beskrive oplevelsen af at spille Thumper. Det er en titel, der kan spilles både med og uden VR, men når du sidder med hjælmen på og der ikke findes andet end den sølvskinnende bille på et vild ridt igennem tomheden, så opnår du et underligt niveau af zen.

Det er 10 baner og hver bane tage LANG tid at gennemføre, så man får rigeligt for pengene. Hver bane har en midtvejsboss og en end-of-level boss og nogle af dem er lidt for svære.

Personlig vil jeg give det 8/10, men du er nødt til at prøve før du køber. Der er stor risiko for at det bare ikke er for dig.

Pris: 150,-

Udgivet i Anmeldelser, Spil, VR | Tagget | Skriv en kommentar

Until Dawn: Rush of Blood

until-dawn-rush-of-blood-logo

Until Dawn: Rush of Blood er fantastisk.

Så – der er ikke nogen grund til at læse videre. Gå ud og køb det 🙂

Lad os se traileren:

Until Dawn: Rush of Blood er fornærmende simpelt i sin grundidé. En railshooter hvor diverse skrækeffekter bliver smidt i hovedet på spilleren, mens man suser rundt i en rutschebane. Hvis ikke det var i Virtual Reality, ville det ikke være noget at skrive hjem om.

Men det ER i Virtual Reality.

Turen igennem Until Dawn: Rush of Blood er en overvældende oplevelse. Det er tidlige dage for hele VR-genren, men UD:RoB leverer i den grad varen.

Det er syv baner i spillet, hver med en spilletid på mellem 10-15 minutter alt efter sværhedsgrad og nerver hos spilleren. Jeg sad med et kæmpe smil på under hele turen, for Supermassive Games griber dybt ned i spanden med horror-tricks. Første bane er mild, anden bane varmer op og herefter er man ved at blive blæst ned af stolen med jævne mellemrum. Jumpscares i spandevis udnytter at VR-mediet placerer dig midt i rædslen og hvis du spiller med to move controllere (den eneste rigtige måde at gøre det på), så er der en helt særlig fryd ved at sprøjte varmt bly ud i monstrene fra begge hænder samtidigt.

Jeg er en hærdet horrorfan, og der var adskillige steder, der tog fusen på mig. Selv når man har regnet ud, hvad der kommer, så hiver mediet dig helt tæt på.

Jeg har haft to fuldvoksne mænd hjemme for at lege med udstyret og ingen af dem (0!) turde prøve kræfter med UD:RoB.

Det er intenst. Det er fantastisk.

Der er syv baner med fire sværhedsgrader og rundt omkring kan man vælge forskellige ruter igennem banerne, men spillet er generelt ekstremt lineært.

Alligevel er det en af de bedste sociale oplevelser du pt. kan have med PS VR. At sidde en gruppe venner og skiftes til at spille banerne, mens de andre griner når staklen spjætter af skræk – det er den reneste form for underholdning.

Enkelte af bosserne virker noget uoverkommelige i starten, men efterhånden som man aflurer deres tricks bliver det et spørgsmål om færdigheder.

Hvis jeg kunne ønske noget fra Supermassive Games, så var det en DLC med flere baner og gerne muligheden for at slå uhyggen fra på en enkelt bane. Ja, jeg ville rigtig gerne kunne vise mine unger hvor sjovt det er at køre i rutschebane og skyde til måls efter ting, men de må under ingen omstændigheder spiller det nu.

Jeg har en enkelt disclaimer: Jeg har ikke spillet det oprindelige Until Dawn selv, så jeg aner ikke, hvor mange elementer der kan kendes fra den originale historie.

Jeg vil endelig ikke afsløre for meget af spillet, for det er en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for.

Until Dawn: Rush of Blood får min varmeste anbefaling

Udgivet i Anmeldelser, Spil, VR | Tagget , | Skriv en kommentar

Playstation VR

Playstation_VR
Vi er nødt til at tale lidt om virtual reality.

Det er mig på billedet herover. Jeg brugte en del af årets bibliotekspenge på at investere i hele udstyret, selvom jeg ømmede mig lidt ved at give 4000,- for et sæt tilbehør til en konsol.

Der var nu ikke rigtig noget at gøre. Jeg har drømt om VR siden jeg var en lille dreng.

“En dag. En dag i fremtiden vil man kunne spille spil i virtual reality – ligesom i Star Trek.”

Nu er dagen kommet og jeg kunne simpelthen ikke sidder på hænderne længere.

I de kommende dage vil jeg anmelde de forskellige spil og “experiences” der er tilgængelige nu her, men i første omgang bliver det en hurtig vurdering af systemet.

Er det fedt?

Playstaion VR er fantastisk. Headsettet er nemt at tage på og trackingen virker glimrende langt de fleste gange.
Det er meget tydeligt en 1. generations teknologi, for JESUS hvor er der mange kabler der ikke virker specielt intuitive. Men oplevelsen af “presence” er meget stærk og jeg bruger headsættet næsten hver dag i min friuge.

Køresyg?

Jeg har ikke haft nogen problemer med køresyge, undtagen to tilfælde. I demoen til Driveclub blev jeg dårlig så snart bilerne begyndte at køre. Der er et eller andet i det (tidlige) spil, der ikke fungerer ordentligt.
Anden gang var på youtube 360, hvor jeg så en Minecraft-video. Det var en rundvisning på en kæmpebane via en rutchebane, og rutchebanerne i Minecrafte har 90 grader sving. De pludselige ryk og skifte i retning gjorde mig svimmel lynhurtigt.

Resten af tiden var der ingen problemer.

Er det pengene værd?

Jeg er meget tilfreds med købet, men Playstation VR har en svaghed lige nu. Hvis ikke man bryder sig om horror, så er udvalget af gode spil begrænset. Mindst halvdelen af de solide titler der kan købes lige nu, er horror-relaterede. Det er godt for en fan som mig, men hvis ikke man kan tåle den slags, så er udvalget tyndt.

Kan man spille det i længere tid?

Jeg kan uden problemer spille i 2-3 timer, før jeg lige skal have en pause. De anbefalede i starten at holde det til 10-15 minutter af gangen, men de tidligste modeller havde store problemer med køresyge.

Hvad med horror?

VR er skabt til horror. Jeg er meget hærdet og jeg kan sidde på kanten af stolen og ryste på hænderne. Det er MEGET intenst. Anmeldelser følger.

Udgivet i Spil, VR | Tagget | Skriv en kommentar

Krimimessen 2017 – del 2

20170402_113714
Jeg var blevet indkvarteret på Scandic Hotel, så jeg kunne lige nå et bad og en halv times meditation, før turen gik til den store middag på Hotel Opus.
Der blev som altid disket op med fantastisk mad og godt selskab. Jeg sad med Tellerupperne og vi fik en god snak om fremtidens bogmarked og fandt en løsning på branchens udfordringer, balancegangen mellem forfatter og forlag og et godt bud på fred i Mellemøsten.
Som man nu gør når vinen flyder.

Efter middagen gik vi i baren og fortsatte sludren over en kold fadøl. Inklusiv spontan koncert.

Lad ingen påstå at forfattere er grå mus, der ikke forstår at feste. 🙂

Der er tradition for at alle horrorforfatterne, The Rot Pack, får taget et fællesbillede til hver middag. Hermed også i år.

Fra venstre: Dennis Jürgensen, Henrik Sandbeck Harksen, L. G. Jensen, Jacob Hedegaard Pedersen, Martin Schjönning, Jacob Krogsøe, Steen Langstrup, Michael Kamp, Mette Finderup og Christian Reslow

Fra venstre: Dennis Jürgensen, Henrik Sandbeck Harksen, L. G. Jensen, Jacob Hedegaard Pedersen, Martin Schjönning, Jacob Krogsøe, Steen Langstrup, Michael Kamp, Mette Finderup og Christian Reslow

Mange, mange timer senere gik turen retur til Scandic, hvor jeg kunne sove et par timer, før en ny dag gryede og jeg skulle tilbage til fængslet.

Det var en ganske træt Michael der gik ombord på toget fra Horsens søndag aften og begyndte den lange tur tværs igennem landet for at komme hjem.
Krimimessen er altid en hård, men god weekend.
Du skulle prøve at tage med 🙂

Udgivet i Begivenhed, Forfatterskab | Tagget | Skriv en kommentar

Krimimessen 2017 – del 1

20170401_155143

Jeg var på krimimesse i weekenden.

Jeg har efterhånden været der en del gange og vejret var mildt i år. I år kunne man stå i solen og nyde en fadøl.
For to år siden var det snestorm.

Det gode vejr havde lokket mange mennesker til, så der var sort af krimifans så langt øjet rakte.

Foto: Henrik Einspor

Foto: Henrik Einspor

Jeg gik på scenen kl. 12 i børneafdelingen for at fortælle om Nekromathias og hvordan jeg griber det an, når jeg skriver morbide tekster til børn. Jeg havde forberedt et flot foredrag med en lang powerpoint-præsentation.
Som jeg efterlod derhjemme.
Jeg fik lidt svedige håndflader, da jeg stod med præsentationen til et andet fordrag, men så må man tænke hurtigt og få billederne til at passe med det nye fordrag.
Digt! Digt, din hund!

20170401_110528Efter foredraget måtte jeg haste ned og stå i Tellerups bod, så jeg var tilgængelig, hvis nogen ville købe bøgerne. De solgte bedre end forventet, men sjovt nok kun når jeg ikke var i nærheden.

Det er altid lidt frustrerende med krimimessen, for jeg vil både høre en masse foredrag OG socialisere med mine kolleger. I år blev det til få foredrag og meget social kontakt. Messen har samlet alle afdelinger i selve fængslet nu istedet for at have arrangementer i den nærliggende sportshal, hvilket ikke fungerede optimalt.
Skulle jeg komme med et enkelt kritikpunkt var køerne til madboderne alt for lange midt på dagen. De kunne have solgt dobbelt så meget med flere boder åbne, for rigtig mange valgte ikke at stå i kø en halv time for en pølse. Eller en øl.

Højdepunktet var selvfølgelig uddelingen af Årets Horrorudgivelse der i år gik til Thomas Strømsholt med novellesamlingen Dr. Wunderkammers Oversættelser.

20170401_132041

Stort tillykke til Thomas, der ikke kunne være tilstede, så prisen blev modtaget på hans vegne af Henrik Sandbeck Harksen.

Udgivet i Begivenhed, Forfatterskab | Tagget | Skriv en kommentar

Dobbelt-date i Horsens

20170316_142933

Jeg er i fuld sving med at redigere mit hemmelige projekt og har lige skrevet under på kontrakten, så det har været sparsomt med opdateringerne.

I torsdags var jeg i Horsens til et dobbelt-foredrag. Det er altid usikkert, hvor mange der dukker op til den slags arrangementer, men her var ingen problemer.

Ved første foredrag var der 75 tilhørere og da jeg rykkede til Østbirk bagefter, kom der 54.

Østbirk - før publikum kommer ind

Østbirk – før publikum kommer ind

Hemmeligheden er et stærkt samarbejde med de lokale skoler, så skoleklasser har mulighed for koble sig på forfatterforedrag og andre arrangementer.

Jeg kan ikke sige så meget om mit hemmelige projekt endnu, men der er forventet udgivelse her i 2017.

Stay tuned.

Udgivet i Begivenhed | Tagget , | Skriv en kommentar

Kong: Skull Island

Kong

Jeg var på date med en stor abe i går aftes.

Kong: Skull Island er en monsterfilm med 100% action. Den nye Godzilla tog sig god tid før der kom gang i de store bæster, men filmen her er ikke fedtet med Kong. Vi ser rigelige og hyppige scener med den elskelige abe, når han flår og smadrer sig igennem filmen.

Kong: Skull Island er ikke en genindspilning af King Kong, men fortæller en ny historie om Kong.

Det er både godt og skidt.

Det er rart at man ikke (igen) skal igennem den samme tragiske historie, hvor man kender slutningen allerede, når man sætter sig i stolen.

Til gengæld mister den sin status af klassiker.

Uden det afsluttende følelsesmæssige slag i maven går man ud fra biografen efter et drøn af en film, men ikke påvirket på samme måde.

I stedet for at spejle vores menneskelighed i aben, så får vi nu en to timers tur i rutchebanen, hvor alverdens gigantiske bæster dukker op og folder sig ud.

Stemningen låner heftigt fra film som Apocalypse Now og det er en lækker afveksling fra andre monsterfilm.

Effekterne er fantastiske og filmen er fyldt med scener der hører hjemme på en plakat.

Det er til gengæld lidt ærgerligt at historien er så forudsigelig som den er. Når de nu fortæller en ny historie, kunne de godt have overrasket os et par gange. Man ved hele tiden hvor historien fører hen, men er godt underholdt på vejen.

Er den værd at se?

Bestemt ja. Filmen er en opvisning i hvordan en velsmurt monsterfilm skal skrues sammen og er must-see hvis man er fan af genren.

Og, øeh, Kong er blevet større. Meget større.

Jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner.

Den opfylder på underholdningskontoen og er fantastisk flot, men den kommer ikke under huden på dig på samme måde.

Udgivet i Anmeldelser, Film | Tagget | Skriv en kommentar

Dobbelt foredrag i Horsens på torsdag

Bibliotek

Jeg har rygende travlt for tiden.

På torsdag skal jeg op langt tid før solopgang og rejse til det fjerne og eksotiske Horsens. Derovre skal jeg holde to foredrag i rap.

Først på Horsens Bibliotek kl. 10 og dernæst på Østbirk Bibliotek kl. 13.

Emnet er Gys og Humor med udgangspunkt i serien om Nekromathias. Hvert foredrag er sat til at vare ca. en time.

Er du i området og interesseret i at høre mig tale om mit yndlingsemne, så kig forbi.

Jeg ved at foredraget kl. 10 er tæt på udsolgt og pladserne ryger hurtigt til det næste også, så du skal nok ikke vente for længe.

Ses vi?

Bibliotek 2

Udgivet i Begivenhed, Forfatterskab | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Oplæsning på Kirke Hyllinge Bibliotek

Jeg var på forbi Kirke Hyllinge Bibliotek i fredags og vil dele en række billeder af deres fine udstilling i dagens anledning 🙂

20170224_135219

20170224_135228

20170224_135243

20170224_135902

Har du besøgt DIT bibliotek i denne uge?

Udgivet i Begivenhed, Forfatterskab | Skriv en kommentar

Afslutningen på Nekromathias nærmer sig

TarmeogtentaklerOmslagMellem

Så er Tarme og Tentakler – sjette og sidste bind i serien om Nekromathias – på vej igennem systemet.

Det har været en sej omgang for Mathias, og nu mangler han kun den sidste udfordring.

Jeg er i al ubeskedenhed vildt stolt af serien. Jeg synes den er blevet fed.

Det er altid vemodigt at se noget godt stoppe, men jeg arbejder allerede på nye projekter.

Jeg har ikke nogen udgivelsesdato endnu, men det burde ikke vare (så) længe endnu.

Omslag og illustrationer af den fantastiske Ken Overby Stuck.

Forvent tarme. Og, øh, tentakler.

Udgivet i Bøger, Forfatterskab | Tagget , | Skriv en kommentar