Fremtidens forfatter-bots

Ok – vi skal lige tale lidt om kunstig intelligens og fremtidens forfattere.

Som regel når vi hører om jobs der er i fare for at blive overtaget at robotter eller AI så taler vi om chauffører eller børsmæglere.
Vi plejer ikke at se kunstnere som truede.

Men det er muligvis ved at ændre sig.

IFLScience har en artikel om chat-botten Shelley (ja, efter den berømte forfatter), der er ved at lære at skrive små horror-historier. Den tweeter dem ud hver time og selv om der er meget skrammel imellem, så er det ikke nogen dårlig start, når man ved hvor hurtigt dette felt udvikler sig.
Lad os se et eksempel.

Ikke specielt overvældende, men idéen er der. Man kan se i hvilken retning historien går, selvom der er plads til forbedring.

Ser du – horror kræver ikke et magisk talent. Det er struktur i horror – der er en opbygning af stemning, som jeg sagtens kan se en avanceret logaritme håndtere.

Computeres største fordel frem for mennesker er den hastighed de kan løse opgaver i.

Hvis – HVIS – en bot lærer den fundamentale struktur i fortællinger, og den derefter selv læser samtlige roste horror-romaner fra de sidste 50 år … hvad så?

Alpha Go Zero lærte sig selv at spille Go og på kun tre dage blev den god nok til at slå verdensmesteren.

Skal jeg i fremtiden konkurrere med en forfatter-bot, der trækker på de samlede forfatterskaber fra alle de store navne i branchen?
Det kan godt se sådan ud.

Fortællinger har regler. De indeholder narrative strukturer. Der er intet i processen fra en idé til den færdige roman som en tilpas avanceret computer ikke ville kunne håndtere.

Lad os tage et andet eksempel.

Botnik Studios brugte teknikken bag autocorrect til at skrive et nyt Harry Potter kapitel. Botten indlæste samtlige 7 Harry Potter bøger for at træne dens ”predictive keyboard” og herefter godtog de alle dens forslag til teksten.
Resultatet er ikke elegant, men det er fascinerende. AI’en har selvfølgelig ingen idé om, hvad den skriver, men fordi den forsøger at efterligne strukturen i de andre bøger, kan vi stadig genkende både univers og handling. Også selv om historien bliver ret morbid.

Lad os se de første to sider:

BEEF WOMEN!

Læs videre HER.

Jeg ville oprigtigt gerne læse endnu mere og se, hvor det hele fører hen. 🙂

Det er nemt at rynke på næsen af de primitive historier, men er der en ting AI har bevist igen og igen, så er det at vi ikke skal undervurdere hastigheden de forbedres i.

Her er en munter montage af de gående robotter, der deltog i DARPA Robotics Challenge i 2015:

Og her er vi i 2017 – kun to år senere:

Tja – det var sjovt at være relevant i et par år. :-p

Heldigvis kan robotter ikke få bibliotekspenge. Endnu.

Udgivet i Forfatterskab, Virkelighedens Horror, Weird Weird Web | Skriv en kommentar

Tellerup-tilbud: 5 bøger for 300,-

Er du lidt sent ude med julegaverne? Frygt ej – Tellerup har din ryg.

Der er lige nu tilbud på udvalgte titler – 5 for 300,-.

HELE NekroMathias-serien er inkluderet i tilbudet, så hvis du mangler et bind eller fem, bliver det ikke billigere end her.

(Nej, Klovn er ikke inkluderet – den er for ny og for vild til være på tilbud.)

Se alle titlerne HER.

Udgivet i Forfatterskab | Tagget , | Skriv en kommentar

Doki Doki Litterature Club

Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuck!

Jeg gennemførte Doki Doki Litterature Club i går nat og det var det vildeste mindfuck jeg nogensinde har prøvet i et computerspil.

Denne anmeldelse er svær at skrive, for hele forudsætningen for oplevelsen er at du kender så lidt til spillet som muligt, så man ikke kan regne ud, hvad der er i vente.

Jeg så en annonce på Steam – Doki Doki Litterature Club lignede en helt standard dating-sim, som overhovedet ikke er min genre eller noget jeg interesserer mig specielt for.
Men der fulgte en advarsel med spillet. Det var ikke for børn eller folk med svage nerver. Advarsel var tydelig og blev gentaget flere gange – en ret speciel ting for en dating-sim.

Spillet er gratis på Steam, så jeg downloadede det for et par dage siden og i går havde jeg så tiden til at prøve kræfter med det.

Man spiller som drengen (dit navn) der bliver medlem af skolens litteraturklub. Det er barndomsveninden Sayori der hiver en med til det første møde, men da han opdager at klubbens medlemmer er fire kønne og tiltrækkende unge piger, vælger han at blive hængende.

Mit første indtryk at spillet var ikke så godt. Der er meget tekst og langt mellem de valg man kan foretage for at påvirke handlingen.

På overfladen er det en dating-sim med alt hvad der hører til. De fire unge kvinder er alle sammen meget interesserede i vores hovedperson og han kan næsten frit vælge, hvem han vil gå efter som kæreste.

Mekanismen er dog spændende. Litteraturklubben skriver digte og viser dem til hinanden på skift og her begynder det at blive interessant. Digtene har overraskende mange niveauer og når man dykker ned i de enkelte pigers værker afsløres nye sider af de ellers stereotype karakterer.
Man skal selv skrive digte, hvor man vælger udvalgte ord ud fra hvad den udkårende nok foretrækker.

Sayori, Yuri, Monika og Natsuki

Der er den overgearede barndomsveninde Sayori, hvis digte afsløre en skjult side, den barnlige Natsuki hvis digte er simple og på overfladen handler om nuttede ting, men budskaberne er alvorlige. Den tilbagetrukkede Yuri, der læser horror og skriver komplicerede digte om alt det mørke og dystre og endelig perfektionisten Monika, klubbens formand, der er optaget af medlemmernes velbefindende.

Digtene og de efterfølgende diskussioner holdt min interesse fanget i en ellers lineær historie og jeg undrede mig over advarslerne.

Men. Hold. Nu. Kæft.

Efter halvanden times spil begynder der at opstå sprækker i historien og en helt anden, langt mere udfordrende fortælling begynder at dukke op.

Doki Doki Litterature Club kræver meget af spilleren. Det er ikke et spil i gængs forstand men en oplevelse, der vender op og ned på dine forventninger og folder sig ud i helt uventede retninger.

Ligeså lineært og forudsigeligt det er i starten, ligeså udfordrende og flippet udvikler det sig.

Mens jeg spillede skrev jeg en anmeldelse oppe i hovedet, der var lunken, men fremhævede det sjove med digtene. Der er reelle skrivetips i spillet – noget jeg aldrig er stødt på før – og arbejdet med teksterne er sjovt.

Efter at have gennemført det, giver den langsomme start mening. Jeg er endt på 10/10.

Og advarslerne skal tages alvorligt.

Jeg er meget stabil og spillet påvirkede mig dybt. Jeg lå i to timer efterfølgende og kunne ikke sove, før der blev kvitteret med et mareridt. Jeg er stadig lidt ved siden af mig selv i dag.

Hvis du interesserer dig for historiefortælling, der sprænger rammerne for hvad man forventer, skal du gennemføre Doki Doki Litterature Club. Hvis du interesserer dig for psykologisk horror skal du gennemføre det.

Jeg har næsegrus beundring for skaberne, for deres reklamekampagne har ikke kunnet afsløre noget. De har lanceret en dating-sim med en advarsel og satser på Word of Mouth. De kræver at spilleren investerer halvanden til to timer i spillet, før de begynder at afsløre hvad der ligger indenunder.

Jeg kan ikke anbefale det højt nok.

Du skal ikke google det. Du skal ikke læse andre anmeldelser. Gå nøgen ind i oplevelsen.
Og hold dig væk, hvis du ikke er klar på en mental og følelsesmæssig rutchetur.

Giv det en chance. Lad være at ødelægge oplevelsen for andre ved at afsløre plottet.

God fornøjelse.

Min samlede spilletid var omkring 4 timer – og spillet er ikke slut, før du ser rulletekster 🙂

Hent det HER.

Spillet er gratis, men man kan efterfølgende købe en DLC til 10€. Jeg er fuldstændig ligeglad med indholdet af DLC’en – det var den eneste måde at smide penge efter dem og de fortjener det.

Jeg vil nu sætte mig over i hjørnet og holde om mine knæ, mens jeg rokker frem og tilbage i et par timer.

Jebus!

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Film i december

Så er det december og det betyder hygge og film.

Hvor mange kan du nå?

(Jeg når nok ikke nogen – jeg har travlt med en roman.)

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Arrangement i Odense – Horror i andre medier

Er du i Odense i aften? Så er der en unik mulighed for at opleve tre af Danmarks bedste (og flotteste) horror-forfattere fortælle om horror i andre medier.

Mød Patrick Leis – forfatter til Nekrodemic-serien, illustrator OG verdensmester i bodypaint.
Mød Anne-Marie Vedsø Olesen – forfatter til et hav af bøger OG kvinden bag Orkestergraven – Danmarks første gyseropera.

Endelig kan man høre Michael Kamp (ham kender jeg) tale henført om horror i virtual reality og vise klip der illustrerer hvorfor dette medie er det nye sort.

Det hele løber af staben I AFTEN klokken 18 i Borgernes Hus ved Banegårdscentret.
Østre Stationsvej 23
5000 Odense C

Kom frisk. Kom glad

Udgivet i Begivenhed | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Fotoreportage fra Bogforum 2017

Jeg er træt.

Supertræt. Mine fødder er hævede, min ryg værker og jeg har arme som en gorilla efter at slæbe 10+ kg bøger fra Bella Centeret til Kirke Hyllinge.
Bogforum 2017 er overstået og lad mig forføre dig med en stribe billeder fra Danmarks største litterære messe.

Hvis man aldrig har været på Bogforum kan det være svært at forstå HVOR stort det er.
Tre store haller.
1.850 forfattere. 13 scener. Næsten 35.000 gæster. Det er enormt.

Her står jeg på hjørnet af den ene af tre “hovedveje” i den centrale hal. Der var også et separat, stort område for børnebøger og en kæmpe ankomsthal med hvor uafhængige forfattere havde sluttet sig sammen under NewPub.

Det her var søndag eftermiddag, hvor det begyndte at tynde ud i de besøgende.

Vi spoler tiden tilbage til fredag, hvor jeg skulle signere kl. 13 ved det smukke papbord.

I år havde Tellerup bredt sig over to stande, så der både var den massive stand inde i den centrale hal og en lidt mindre stand i børneafdelingen. Mere om børneafdelingen senere.

Hey kid! Do you want a balloon?

Tellerup havde bestilt 100 røde balloner med KLOVN tryk som reklame for min klovnegyser, men de kunne roligt have bestilt 1000. Samtlige balloner var væk på en halv time og det var med nød og næppe at de fik lagt en til side til mig.

Efter vellykket signering vandrede jeg lidt rundt på massen og hilste på mine kolleger, før jeg trak mig tilbage til Tellerups backstageområde, som den diva jeg er.

Deres meget pink backstageområde.

Jeg er en prisvindende horrorforfatter. Profet for de uformelige rædsler hinsides vor fatteevne.
Her sidder jeg og sipper pink champagne i et pink lokale på en pink stol :-p

Efter lidt afslapning og forkælelse måtte jeg ud i myldret igen. Jean-Claude Mézières signerede albums på Forlaget Cobolts stand og det chance kunne jeg ikke lade gå forbi.
(Jean-Claude Mézières er kunstneren bag tegneserien Linda & Valentin – Agenter i tid og rum.)
Jeg havde fundet mit ældste album frem – Velkommen til Alflolol fra 1972 – og skyndte mig over til standen.
Til min store overraskelse stod der kun to i kø og jeg stillede mig glad som nummer tre.
Indtil jeg hørte en højlydt, markant hosten og så mig over skulderen.
Jeg havde på en eller anden måde overset den massive række af mennesker der fulgte væggen bag mig og måtte hurtigt undskylde, før jeg luskede ned og stillede mig for enden af den timelange kø. Det er nok meget sundt. Jeg er blevet lidt for vant til at folk står i kø for at se mig, så det er godt ind imellem selv at blive jaget bag i køen.

Der ventes tålmodigt.

Endelig blev det min tur.

Jeg fik en fin tegning og en hilsen og gik glad derfra.

Direkte tilbage til backstageområdet.

Hall of giant faces.

En lille tour af backstageområdet.

Lørdag var alle vi forfattere inviteret til en lille komsammen, hvor vi blev forkælet.

Der var kage.

Og gruppebillede.

Opmærksomme læsere vil omgående bemærke at der er væsentlig flere farver på Tellerups forfattere, end på de officielle RotPack-billeder af horror-forfattere på Krimimessen. 🙂

Søndag blev taget i et meget roligt tempo med en kop kaffe i hånden. En pludselig hovedpine var dukket op sammen med en træthed i kroppen efter lørdagens tam-tam. Sikkert en virus.

Der var færre publikummer og jeg kunne bruge mere tid på bare at drive rundt, hvis ikke jeg sad og mediterede på en af de lyserøde stole.

Man kunne parkere børnene i børnebio.

Hvor de (meget dansk) blev underholdt af topløse havfruer fra Bennys Badekar.

Børneområdet ved at være tømt for gæster.

Sidste foredrag på Spotscenen søndag aften og alligevel et pænt fremmøde.

Alt i alt var det en fed weekend, selvom jeg nu har fået min kvote for sociale arrangementer fyldt op for et par måneder.

Vi gør det igen næste år.

Udgivet i Begivenhed, Forfatterskab | Tagget , | Skriv en kommentar

Bogforum 2017

Så er det igen blevet tid til Bogforum.

Da jeg kom hjem den anden dag lå der en kuvert til mig – håndmalet med akvarel endda.

Det er altid lækkert af føle sig som Harry Potter med et optagelsesbrev fra Hogwarts. Kudos til Tellerup for god stil – de havde inviteret til et forfatterarrangement og vedlagt mit adgangskort.

Multi Pass!

Jeg signerer bøger på Tellerups stand fredag kl. 13-14, men bliver i området hele dagen, så hvis du kommer senere, skal du bare spørge efter mig. Lørdag afholder Tellerup et internt forfatterarrangement, så jeg vil også futte rundt mellem standene og være til stede. Med lidt tålmodighed skulle jeg være til at finde.

Alternativt kan man gå ud på toilettet, slukke lyset og stille sig foran spejlet. Hvis man hvisker: “Michael Kamp” tre gange i mørket og klapper i hænderne, vil jeg dukke op.

Ud over mulighed for at møde mig og få et gratis fugtigt håndtryk, så er der en lang række forfattere og events på programmet. Jette fra Gyseren.dk har lavet en fin gennemgang af punkter, der kan have interesse for fans af horror og fantastik HER.

Ses vi?

Selvfølgelig gør vi det 🙂

Udgivet i Begivenhed, Forfatterskab | Tagget | Skriv en kommentar

Halloween 2017

Jeg har haft dødtravlt de sidste 14 dage.

Halloween betyder meget i vores familie og vores forberedelse tager tid – samtidig er jeg midt i en kampagne for at køre Clowns i stilling på det engelske marked som kandidat til en pris. Mere om det en anden gang.

Halloween er jo en importeret festdag og selvom det er blevet mere almindeligt de sidste år, så er det stadig ikke så mange der er med på legen derhjemme. Vi bor i Kirke Hyllinge, der er en lille by nordøst for Roskilde, og selv om fænomenet har bredt sig, har det været lidt en ørkenvandring de sidste par år, når man vandrede rundt og forsøgte at finde et hus der var med på en omgang trick-or-treat.

I år blev det anderledes.

Vi har en lokalgruppe på Facebook og jeg startede en tråd, hvor folk kunne melde sig til og vise at man deltog. Adresserne blev plottet ind på et kort i Google Maps og pludselig kunne man planlægge en rute hjemmefra, hvor der var garanteret guf i spanden, når man kom hjem.

Det er i al ubeskedenhed en ret god idé.

Og det virkede.

Sidste år kom der omkring otte hold forbi vores hus og vi havde uanede mængder af slik til overs. I år havde vi forberedt os på op til hundrede børn, og vi løb alligevel tør undervejs. Det væltede ind med udklædte unger og glade forældre, så til sidst måtte vi hugge vores egne børns fredagsslik og dele ud.

Det var en rigtig hyggelig aften og jeg kan varmt anbefale at man forsøger sig med lidt lavpraktisk planlægning i lokalsamfundet. Det er langt sjovere og hyggeligere, når det er tydeligt for alle hvem der er med i legen.

Vi havde allerede besøg af en gruppe af ungernes venner, der gerne ville holde Halloween herhjemme, så der var fuldt hus. Det var også første år vi brugte professionelle effekter fra AtmosFX. Vi riggede to fjernsyn og en gammel projektor til og årets tema var Eerie Eyes.
Det blev ret godt.

Og endelig en præsentation af hele fronten.

Nu er der ryddet op. Effekterne er pakket væk. Guffet er spist. Kostumerne hængt tilbage i skabet.

Hverdagen er vendt tilbage.

Og nu …

Nu venter vi.

Igen.

Udgivet i Begivenhed | Tagget , | Skriv en kommentar

Interview og anmeldelse af Clowns på Sci-fi & Scary

Clowns er blevet anmeldt på engelsk. Igen.

Denne gang er det Sci-fi & Scary der har kastet de kritiske øjne på min spraglede udgivelse.

De skriver:

Clowns was well-written and perfect for anyone who loved the movie Killer Klownz from Outer Space. While it doesn’t quite achieve that level of camp, Kamp’s Clowns channels that same absurd-horror feel. There are a few scenes that are so well imagined that the [reader] can easily get a great mental picture of them. Michael Kamp has the ability to put his readers so neatly into the story that you can practically smell the forest and face paint.

Samlet bedømmelse: 4/5 stjerner.

Læs hele anmeldelsen HER.

Tidligere havde vi en snak om horror og det at komme fra udlandet ind på det store, vilde engelske marked, og det kom der er lille interview ud af.

Læs det HER.

Udgivet i Anmeldelser, Forfatterskab | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelser, anmeldelser, anmeldelser

Anmeldelserne vælter ind på Klovn og I skal da ikke snydes. Den er blevet anmeldt på to bogblogs, et forum og af en booktuber – hvilket er lidt afslørende for min alder, for det vidste jeg ikke var en ting 🙂

Vi starter på bloggen Fifty Fabolous, der skriver:

“Historien er god og medrivende, og sproget er helt eminent. Selvom jeg er en smule udenfor målgruppen, blev jeg revet med, ikke mindst på grund af de nærmest filmiske skildringer af krybende uhygge og rå splatter-scener. Mit gæt er, at den kan læses fra 10-12 år, men nok helst af børn der er nogenlunde hærdede, så de meget grafiske beskrivelser ikke giver alt for mange mareridt.
[…]
Min ungdoms gysere (Zombiefilmene og Fredag d.13) bliver nærmest til uskyldige godnathistorier i sammenligning, men jeg er helt sikker på, at den vil gå rent hjem hos de unge!”

Læs hele anmeldelsen HER.

Stemningen er virkelig god i Klovn. Den er creepy, men desværre synes jeg ikke, at den bliver rigtig uhyggelig. Den bevæger sig lige på overfladen, men kommer ikke det spadestik dybere, der ville have gjort mig bange. Men nu er jeg jo heller ikke lige målgruppen, og jeg er sikker på at Klovn vil få nogle barnehjerter til at banke lidt hurtigere, og sikkert også få nogle til at gemme sig under dynen.

Læs hele anmeldelsen på Bare Et Kapitel Mere HER.

En læser på Bookeater har også været igang med bogen.

Klovn er en børne-ungdomsbog, men i den grad også en gyser. Den er skræmmende, og formår at holde en spænding og et ønske om at vide hvad der kommer til at ske. Bogen henvender sig til de 11-12-årige, men den kan være lidt skræmmende i denne alder, his man ikke er vant til gyser-genren – Så den kan sagtens læses og stadig have sin effekt, hos ældre læsere. Helt nervepirrende at læse, men hurtigt læst, hvilket også gør bogen ret imponerende. Over sine relativt få sider, opstår en helt igennem fuldført gyser.

Læs mere HER.

Til sidst har jeg vist fået min første Youtube anmeldelse via Asta:

I like 🙂

Udgivet i Anmeldelser, Bøger, Forfatterskab | Tagget | Skriv en kommentar