Nyt projekt snart færdigt

Der er lidt stille på bloggen i disse dage, da jeg knokler med første udkast af det nyeste horror-projekt. Om føje dage kan jeg sende det til et par sygeplejersker, der skal hjælpe med nogle tekniske beskrivelser, før det ryger til 2. gennemarbejdelse og forhåbentlig kan suse til forlaget inden alt for længe.

Det er hårdt, men lækkert arbejde, selvom jeg er kommet til den del af jobbet jeg hader. Dræb dine yndlige.

Fjern alle irrelevante passager fra teksten for at stramme op, også selvom du elsker beskrivelserne eller scenerne. Hvis ikke de driver historien fremad eller giver perspektiv – væk med dem.

Jeg kan ikke løfte sløret for projektet endnu – ikke før forlaget har haft det i hænderne – men jeg er godt tilfreds. Der kommer meget, meget mere om det senere på bloggen.

Jeg vender snarest tilbage med en anmeldelse af New Moon og den absolut værste film jeg har set. Nogensinde.

Og den har intet med Twilight at gøre.

Udgivet i Forfatterskab | Skriv en kommentar

Blood Moon Rising

Der er en enkelt grundregel, når det kommer til B-film.

De må ikke være kedelige.

Så længe de har en god energi og skuespillerne går op i deres roller, så kan magien indfinde sig, selv hvis maskerne er af papmache og historien er fjollet.

På den konto leverer Blood Moon Rising varen. Indenfor de første fem minutter ser vi varulve overfalde en hippiefest, zombier begynder at hærge verden og en vampyrfrelser dukker op for at redde den eneste nulevende sjæl, der har en mulighed for at standse det. Alt imens en tegneserienørd velkommer zombie/varulve/vampyr apokalypsen som en gylden mulighed for at udleve sine fantasier.
Der er drøn på, og tempoet holder hele filmen igennem.

Vi følge hippiepigen Sadie, der er efterkommer af Lucy – en kvinde i pagt med djævlen der vil påbegynde verdens undergang, så snart hun kan komme til det. Zombier og varulve + Lucy jager Sadie, fordi hun har en mulighed for at standse de onde planer, mens tegneserienørden følger med for at sparke røv, tygge lakrids og forhåbentlig gramse en smule på Sadie.

Efter 38 minutter dukker Ron Jeremy op (yay) og to minutter senere er han blevet ædt af zombierne (buuh!). Han har en samlet tid på skærmen på under fem minutter. Man *ved* at budgettet har været smalt, hvis de ikke har råd til mere end 5 minutter med Ron Jeremy. :-/

Blood Moon Rising er en charmerende B-film der trykker på alle de rigtige knapper. Nogle af effekterne er fine, men de fleste er rærlige og CGI’en er tydeligvis lavet på en C64. Der er grimt og underholdende.
:-D

Udgivet i Anmeldelser, Film | Tagget , | Skriv en kommentar

One-Eyed Monster

Der kommer til at gå mindst en uges tid, før jeg får set New Moon, så mens vi venter, kommer der et par anmeldelser af film fra industriens skyggeside.
One-Eyed Monster handler om et rumvæsen, der besætter Ron Jeremys ædlere dele, river sig løs og går amok blandt et porno-filmcrew. Vi har altså at gøre med en besat dræber-penis. Længere ud i B-films land kan man næsten ikke komme. Instant win!

Skulle der være nogle læsere derude, der har levet hele livet under en sten eller aldrig været på internettet, og derfor ikke ved hvem Ron Jeremy er …

Ron Jeremy er en af pornoverdens absolutte superstjerner. En lille, ikke specielt køn mand, der har lavet porno hele livet og er blevet kendt langt ud over sine film. I gamle dage sendte Kanal København billige voksenfilm om natten, hvor Ron Jeremy tit optrådte.
Ved siden af har han medvirket i musikvideoer, film, optrådt som stand-up-komiker (med pornojokes) og har forsøgt at få et fodfæste indenfor andre brancher end porno. Han er en lidt tragisk figur, der så gerne vil bryde med sin pornokarriere, men hele tiden ender tilbage i hudfilmene.

Har jeg læst. På wikipedia. :-|

Ahem, tilbage til filmen.

One-Eyed Monster starter med at et filmcrew drager op i bjergene for at skyde en pornofilm. Blandt skuespillerne er Ron Jeremy, der spiller sig selv, overfor et par andre autentiske pornostjerner.
Og her overrasker filmen faktisk. Jeg havde forventet en god gang B-films sleaze med liberale mængder af blod og nøgenhed og intet plot.
Men Ron og Veronica Hart har en overraskende ærlig og bittersød dialog, hvor livet som aldrende pornostjerne bliver sat i relief. Jeg havde ikke forventet nogen form for seriøsitet i filmen, så det var en god overraskelse.

Senere tager filmen fart og vi kommer til det, I alle venter på.
Under en pause i optagelserne går Ron udenfor i sneen for at urinere. Han ser et lys på himlen, der bliver kraftigere og kraftigere, indtil det pludselig rammer ham.
Hans 9 ¾ tommer mandlige organ bliver besat af denne energi-alien, og river sig løs, efterladende en blødende Ron i sneen.
Herefter går den nu frie dræber-penis på jagt blandt de øvrige deltagere og masser af kvalitets-sleaze følger. Rons organ forsøger at parre sig med de andre piger for at kunne avle en ny race af aliens, men den er for stærk og dræber dem i stedet.
Der er overraskende lidt nøgenhed i filmen, så den hører solidt til i B-films genren frem for voksenafdelingen. Til gengæld er den spækket med morsomme og bizarre optrin og jeg var virkelig oprigtigt underholdt.
Det er ikke en kvalitetsfilm, selvfølgelig, men den holder langt bedre end ”dræber-penis” idéen lagde op til. Et underholdende spoof på Alien og The Thing.

Traileren taler næsten for sig selv, så brug et par minutter på den.

Kan anbefales.

Udgivet i Anmeldelser, Film | Tagget | En kommentar

Twilight

Twilight.

Ingen bogserie har delt vandene blandt horrorfolket de sidste mange år som Stephanie Meyers saga om kærlighed og valget mellem vampyrer eller varulve.
Hadet af millioner og elsket af flere verden over er det svært at gennemskue hvor meget af kritikken der er helt berettiget og hvor meget der er overdrevet.

Jeg har selv pr. definition ikke brudt mig om serien, da vampyren lige pludselig har fået en drejning væk fra uhyret og i retning af den romantiske supermand. Jeg havde dog hverken læst eller set serien, så det er en reaktion der i høj grad læner sig op af andres oplevelser.

Men ikke mere.

Min hustru vil gerne se disse romantiske film alle taler om, så jeg har indvilliget i at se dem med hende. Jeg vil forsøge at være så neutral som muligt undervejs – at være en ubeskrevet side, så jeg kan danne mig en mening ud fra min egen oplevelse.

I sidste uge så vi så Twilight.

Var den ligeså forfærdelig som forventet?

Hum – bum-bum. Nej, det synes jeg faktisk ikke.
Før I finder fakler og høtyve frem, så læs videre.

Twilight er et romantisk eventyr og bør ses som et sådant. At jeg ikke er målgruppen er meget tydeligt, men jeg synes ikke den er så slem, som mange siger. Der bliver gjort nar af Bellas intetsigende ansigtsudtryk i filmen, men selvom hun er lidt stiv i det, generede det mig ikke.

Jeg har set langt, langt værre film end Twilight. Og en af dagene skal jeg anmelde den værste, så snart jeg er kommet mig oven på oplevelsen.

Jeg gider ikke genfortælle handlingen, for den kender alle, men der er et par ting, jeg ikke kunne lade være med at bemærke i løbet af filmen, så her kommer de.

Forsvaret
Edward er født i 1901. Han er altså en 110 år gammel mand, der hænger ud på en high school for at finde en kæreste. Klamt?
Ja, i dag, men han er fra 1901! Dengang var det helt accepteret at blive gift som teenager, så i hans erfaring er high school piger giftemodne emner. 17 år var overhovedet ikke ungt for over 100 år siden – der var man i gang med at føde børn og dø af tuberkulose.
Oh, happy days.

Spørgsmålene
Det bliver ikke rigtig opklaret hvorfor Cullen-familien hele tiden går tilbage til high school. I en scene har de en kæmpe mosaik med studenterhuer de har samlet igennem tiden. Huh? Hvis jeg var udødelig gad jeg da ikke tage 1.-3. G i gymnasiet om igen og igen. Jo-jo, det var en sjov tid, men det var da også hårdt og træls at skulle knokle med lektier og hele tiden have store opgaver og afleveringer. Cullens har selvfølgelig alle svarene og en masse opgaver liggende i en skuffe, men alligevel. Om og om igen?

Der bliver heller ikke rigtig taget hensyn til vampyrernes ”sparkle” i dagslys. Hvorfor kan de bevæge sig så frit rundt som de gør senere i filmen? Jo, jo, der er trukket for på hospitalet hos Bella, men Edward skal jo ud og ind af og frem og tilbage. Måske det kommer senere?

Edward kan læse alles tanker, undtagen Bellas. Han kan bl.a. læse tankerne hos James da de prøver at føre ham på vildspor og ved derfor, hvornår deres plan slår fejl.
Øeh – hvis han kan læse James tanker, så ved han også hvor han er henne – sådan ca. Hvorfor ikke bare opsøge ham hele familien og rive ham i småstykker? Han kan ikke gemme sig for en tankelæser. Det irriterede mig lidt.

Kritikken
Der er to ting ved Twilight jeg er meget skeptisk overfor. Millioner af piger ser Edward som drømmemanden, så det er et potentielt problem, hvis han sætter et skidt eksempel for, hvordan den gode kæreste opfører sig.

Edward er ekstremt kontrollerende.
Han sniger sig ind på Bellas værelse hver nat, flere måneder før de bliver kærester, for at stirre på hende, mens hun sover.
Det er et klart faretegn. Det er en stalkers adfærd, ikke en forelsket ung mands.

Sidst i filmen, da de er til prom, sidder Bella på en bænk og bliver opsøgt af Jacob. De sludrer kort og Bella er glad for at se ham. Edward kan ikke lide Jacob, så da han kommer tilbage, tager han Belle og fører hende væk – uanset at hun talte med Jacob.
Det er heller ikke sund adfærd. Hun er en selvstændig person, ikke hans ejendom.

Hvis unge piger ser Edward som drømmefyren, så er der nogle faktuelle, meget uheldige adfærdstræk som man *ikke* må forveksle med romantik.

Jeg er ikke vild med Edward.

Hvilket fører mig til den sidste kritik.

Edward er en røv!
Ikke fordi han er en vegetar-vampyr eller kontrollerende, men fordi han kun tænker på sig selv.
Han er udødelig, har superkræfter OG kan læse tanker.

Hvorfor er han ikke i gang med at udrydde kriminalitet i hele staten? Han kunne knuse alle bander, fjerne alle pushere, opklare alle mord. Hver gang et barn forsvandt, kunne han læse tankerne hos alle mistænkte og opklare sagen. Hver gang nogen blev misbrugt i Forks, ville han vide det. Og kunne standse det.

Hvis jeg havde hans kræfter OG ikke længere var i stand til at sove … lad os bare sige, at jeg ville designe et kostume og finde et kampråb.

Måske er jeg et gammelt røvhul. Måske skinner min tidligere modvilje igennem. Men at være velsignet med evnen til at forhindre SÅ mange menneskelige lidelser og så sidde på sin flade røv, når han ikke ”rører” ved teenagepiger eller spiller vampyr-baseball – det er for egoistisk.

Med store kræfter følger et stort ansvar.

Jeg er ikke Team Edward. De følgende film må vise om jeg kan blive Team Jacob. :-/

Konklusion:
Twilight er ikke en god film, men den fik ikke mine øjne til at bløde. Letbenet, romantisk underholdning der vil være et hit hos pigerne (og det lykkedes tydeligvis). Jeg kan godt forstå at pigerne falder for historien, men jeg ville ønske at den var lidt mere gennemtænkt. Der er nogle konflikter i historien som nemt kunne være undgået.

Jeg er skeptisk overfor Edward som rollemodel, men det kan være han ændre sig i de følgende film.

Næste stop – New Moon.

Udgivet i Anmeldelser, Film | Tagget | 5 Comments

Bunker 137 på webshoppen

Så er Bunker 137 kommet på webshoppen.

Den kan nu købes direkte af mig til kun 149,-.

Ude i boghandlerne står den til 300+, så det er under halv pris.

Køb den HER.

Udgivet i Bøger | Skriv en kommentar

The Children (2008)

Onde børn må være en hel subgenre indenfor horror med The Omen som en af de store klassikere.

Denne lille film gjorde dog et stort indtryk på mig.

Historien er ekstrem simpel. To søstre bringer deres familier sammen for en hyggelig jul på et større landsted midt i en skov. De fire voksne flankeres af fire børn og den vrantne teenager Casey, der meget hellere vil være til fest end hænge ud med de gamle.
Der går dog ikke længe i familiens skød, før børnene begynder at blive underlige. Den ene pige er syg og vi ser et glimt af nogle bakterier, der åbenbart står centralt i handlingen, men ellers forklares tingene ikke. Det hele opleves af familien og de har ingen idé om, hvad der foregår.

Nu er denne type film meget afhængig af to faktorer. Den ene er børnenes skuespil, som er glimrende her. De virker overbevisende og overspiller ikke. Utroligt så uhyggelige børn bliver, når de ikke opfører sig som børn længere.

Den anden faktor er omstændighederne ved dødsfaldene.

Et barn, selv et ondt barn på adrenalin, er ikke nogen trussel for en voksen med mindre omstændighederne tillader det. Selv den stærkeste 8-årig, der angriber med en køkkenkniv, kan kastes eller sparkes væk af en voksen. Filmene er altså dybt afhængige af, at de voksne ikke ved hvad der foregår eller er gjort ukampdygtige på anden vis.
Her er omstændighederne lidt for belejlige, men ikke på et niveau, hvor det ødelægger fornøjelsen. Det første dødsfald er meget, meget lidt troværdigt, men herefter tager filmen fart og børnene er så uhyggelige, at helheden fungerer.

Man skal nok være forældre selv for at få den største oplevelse af denne type film, for det var som far at filmen ramte mig mest.

En rigtig god, lille gyser der klart kan anbefales.

Udgivet i Anmeldelser, Film | Tagget | Skriv en kommentar

Cowboys & Aliens

Jeg havde godt nok lovet hårde anmeldelser, men vi starter nu mildt.

Cowboys & Aliens har fået ret blandede anmeldelser, så jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente.

Jeg må indrømme, at jeg var glimrende underholdt. Filmen formår at samle næsten samtlige klicheer fra cowboyfilmenes guldalder og gør det på den gammeldags hyggelige måde. Der er den ensomme outlaw på flugt fra sin fortid, onde kvægdrivere, barmhjertige ludere, vise indianere og blodtørstige aliens, der vist ikke ved, hvor de er landet.

Selvfølgelig er det ikke en episk storfilm, men det prøver den heller ikke at være. Det er en cowboyfilm med rumvæsner og som en sådan fungerer den glimrende. Der er måske ikke de store overraskelser, men det er der ikke i cowboyfilm heller.

Effekterne er flotte og når man accepterer filmens præmis, accepterer man også de huller, der nu engang er. Der er nogle lidt for belejlige og usandsynlige tilfældigheder, der tipper kampene i vores heltes favør, men det er hurtig glemt, når seksløbere går op mod rumskibe og strålepistoler.

Det er lækkert at se Harrison Ford som semi-skurk og generelt gør skuespillerne det godt.

Den kan anbefales.

Udgivet i Anmeldelser, Film | Tagget | Skriv en kommentar

Gode læseranmeldelser på GoodReads og Boggnasker

Jeg starter 2012 med to rare læseranmeldelse af Bunker 137.

Den første er fra GoodReads der giver den fem stjerner.

Der skrives:
Bogen er for dem, der elsker et godt og velskrevet gys, tilsat en god portion historie om 2. verdenskrig, spøgelser, monstre og en ordentlig omgang elegant splat. Mørket i historien vil med sikkerhed krybe under huden på dig, så her følger en lille advarsel: læs den ikke efter mørkets frembrud og hvis du gør så sørg for at have godt med batteri på lommelygten.

:)

Den næste er fra Boggnasker, der giver den karakteren 8/10.

Bunker 137″ er en fantastisk blanding mellem “Døden på larvefødder” og horror filmen “Deathwatch” fra 2002, tilsat Michael Kamps helt egen krydderi.

Næste opdatering – en af mine egne anmeldelser. Jeg har fået set film i december og de skal omtales. Hårdt!

Udgivet i Anmeldelser, Bøger, Forfatterskab | Tagget | Skriv en kommentar

Nytår 2011/2012

Så blev det nytår igen.

Jeg er jo en del af det arbejdende folk, der holder nationen i gang mens alle I andre render rundt og skyder krudt af eller gør jer selv pinligt bemærkede. :) Jeg er nattevagt og mødte ind kl. 23.15 indtil min vagt slutter 07.15.

Skål derude.

Det er nu et år siden jeg transformerede min gamle, haltende word-hjemmeside til en egentlig blog og jeg synes den er kommet godt fra start. 188 indlæg blev det til i årets løb herunder 3 temauger og en julekalender.
Dengang 2011 var helt ny satte jeg mig selv nogle mål til offentlig skue på bloggen og nu er det blevet tid til at gøre status.

Jeg havde sat mig for at skrive to romaner, mindst to noveller og deltage i årets NaNoWriMo. Jeg fik skam skrevet novellerne og en af dem vandt endda min første litteraturpris.
Til gengæld er jeg stadig i gang med den første roman. Barsel og efterfølgende småbørn har ikke været fremmende for skrivehastigheden, men nu kan jeg se enden på første gennemskrivning. Jeg nåede heller ikke at deltage i NaNoWriMo, men så må jeg tage en personlig måned i stedet – en PerWriMo ;)

Hvordan var 2011 så for Michael Kamp?

Det var et fremragende år. Min anden søn, Ask, kom til verden i februar og da min første selvstændige udgivelse på Tellerup, Moln – Jorden Husker, udkom i april blev det min mest roste udgivelse til dato. Jeg ved endnu ikke hvordan den har solgt, men jeg væltede mig i absurd gode anmeldelser fra alle sider.
Så kom min første science fiction novelle ud på tryk i Science Fiction Cirklens årlige antologi Lige Under Overfladen og den fik også ros med på vejen.

Min nyeste roman, Bunker 137, udkom på bogmessen i november og fik pæne anmeldelser, selv om jeg næsten ikke nåede at glæde mig over udgivelsen, før min lille gysernovelle Telefonfis vandt Undervisningsministeriets Drengelitteraturpris 2011.

Jeg er altså nu prisbelønnet forfatter, hvilket i min branche er næsten det samme som at være adelig. :)

Endelig blev jeg i årets slutning omtalt i Politiken som en af profeterne indenfor dansk horror, hvilket mit ego slet ikke kan tåle. Heldigvis bliver jeg holdt ved jorden af hverdagens barske realiteter, hvor titler og ros ikke har den store indflydelse på hvem der gør rent eller afleverer ungerne i institution om morgenen. :)

2011 var fantastisk. 2012 må hellere tage sig sammen, hvis det skal leve op til forvetningerne.

Og apropros 2012 – hvad er så planerne? Hvilke mål har jeg sat mig for det næste år.

Vi kan lige så godt starte i den mest ambitiøse ende. Jeg har besluttet at 2012 skal være året, hvor mine tekster også kommer ud på det engelske marked. Mere specifikt er det min ambition at få mindst én novelle udgivet igennem et af de mange online magaziner der betaler en ordentlig takst. Altså Clarkesworld, Tor.com eller en af de andre magaziner Lars Ahn Pedersen omtaler i sin glimrende blog-serie om netop dette emne.

Det er store ambitioner, for selvom det engelske marked er kæmpestort, er konkurrencen tilsvarende hårdere. Det svarer lidt til at gå fra Danmarksmesterskaberne til OL. Det bliver barskt.
Samtidig er det også enormt motiverende pludselig igen at stå med hatten i hånden og forvente afslag efter afslag, mens man spænder talentet til det yderste og forsøger at forbedre sig.

Det bliver spændende.

Herhjemme skal den nyeste roman gøres helt færdig, Bobs Saga 4 skal skrives og jeg forventer igen at sende en novelle til SCF’s antologi. Det kræver selvfølgelig at min skriverutiner igen kommer på plads så jeg stabilt kan producere 1000 ord pr. session.

Kan I have et forygende nytår, passe godt på jer selv og ikke gå med fremmede hjem i nat. :)

Udgivet i Forfatterskab, Personlig | Tagget | 2 Comments

Musikvideoer med horrortema

I Facebookgruppen Danske Horrorfans diskuterer vi lige nu musikvideoer der opererer i et horrorunivers. Der er mange gode eksempler imellem, og I skal da ikke snydes for lidt god musik kombineret med horror. :)

Først We Are Water:

En lækker lille horrorsag med stram fortælling og twist til sidst. Hvorfor er den ikke vist på The Voice?

Så har vi en klassiker – Cradle of Filth med deres version af snehvide: Her Ghost in the Fog

Og selvfølgelig klassikeren over alle gysermusikvideoer – Michael Jacksons Thriller:

Se flere eksempler i gruppen :)

Udgivet i Debat | Skriv en kommentar