Julen er over os og hvad er mere julet end blod, lurende ting i mørket og godt, gammeldags gys?
Jeg tager i hvert fald selv julen under kærlig behandling i historien Hvid Jul fra Moln – Jorden husker. Så hvorfor ikke forsøge mig med en horror-pakkekalender, hvor der hver eneste dag op til jul kan findes en lille horror-bid herinde fra internettets gavmilde kringelkroge?
Her 1. december bliver det mange pakker i en. TV2 ZULU har nemlig annonceret at årets juletema er Bloody Christmas.
Hele december vil sæson 3 af True Blood rulle over skærmen efterfulgt af en film. From Hell, Sin City, 23 Weeks og Deathproof var bare er par af de titler, jeg nåede at opfange.
Se det er en nisse, der er værd at stille grød til. 🙂
God fornøjelse.
Aj, vil det sige at vi skal holde øje med din blog gennem hele december? Glæder mig allerede!
Og Hvid Jul er ganske fantastisk.. Læste den da der lå sne udenfor.. Det var ikke videre sjovt xD
Glæder mig du kan lide den – og ja, hver dag op til jul vil der være et lille indlæg 🙂