2022

2022 sluttede med en gang Corona til mig.
Jeg blev smittet juleaften sammen med 3-4 andre, så juleferien blev til sygeferie. Heldigvis blev jeg rask i tide til at tage på arbejde nytårsaften.

Det blev til seks udgivelser i 2022. Tre bind af min nye børneserie Slimede Mareridt, to bind af Simba-serien, der nåede sin foreløbige afslutning og endelig fortsatte universet fra Klovn i Klovn 2.

2022 var også året hvor jeg satte mig ned og analyserede en masse tal, før jeg lagde en decideret forretningsplan for mit forfatterskab. Det burde jeg nok have gjort tidligere, for jeg lærte ret mange overraskende ting om mine udgivelser.

Mere om det senere på året.

2023 ser ud til at byde på 5-6 udgivelser, alt efter om jeg kan holde mine deadlines, men de er alle sammen stadige hemmelige, bortset fra Klovn 3, der udkommer til foråret.

Håber på et godt skriveår og at vi ikke skal igennem den sidste af apokalypsens ryttere. Vi har haft sygdom, krig og død. Lad os gå udenom hungersnød.

Dette indlæg blev udgivet i Forfatterskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *