Hov? Hvad laver en børnefilm på en seriøs horrorblog?
Lad mig citere:
“Tarme slubret som spagetti. Floder af blod. Bjerge af børneknogler.”
Jeg var i biografen med ældstesønnen og selvom filmen er 7+, så tænkte jeg ikke det var noget problem for en 6-årig.
Toke tog filmen i stiv arm, men to andre familier måtte forlade salen undervejs.
Æsketroldene har nemlig den mest morbide dialog jeg nogensinde har hørt i en børnefilm.
Historien forgår i og under Ostebroby, hvor ost er elitens spise og ækle mennesker med ambitioner om at mæske sig i den gyldne ret smeder onde rænker.
I filmens første minutter bliver en baby taget af små uhyggelige monstre – Æsketroldene. Og selv om der ikke er noget blod i filmen, så taler indbyggerne om, hvad de tror der er sket med barnet.
Ædt levende. Kødet flået af knoglerne.
Tilsæt en visuel ækel skurk og et par ganske klamme scener, og filmen nærmer sig hurtigt børns tærskel.
Som en sidste finesse er historien fyldt med ikke bare farlige situationer, der kunne gå gruelig galt – det *går* gruelig galt og adskillige gange lader filmen tilskuerne tro at vores helte bliver slået ihjel. Mens det selvfølgelig bliver kommenteret, hvordan de er splattet ud.
Jeg kunne lide den og det kunne knægten også, men jeg undrer mig en smule.
Jeg synes godt at traileren kunne have vist mere af den dystre stemning, for den giver et helt andet indtryk af filmen.
Jeg har alligevel ikke før oplevet at familier var nødt til at forlade en børnefilm.
