Anmeldelserne vælter ind på Klovn og I skal da ikke snydes. Den er blevet anmeldt på to bogblogs, et forum og af en booktuber – hvilket er lidt afslørende for min alder, for det vidste jeg ikke var en ting 🙂
Vi starter på bloggen Fifty Fabolous, der skriver:
“Historien er god og medrivende, og sproget er helt eminent. Selvom jeg er en smule udenfor målgruppen, blev jeg revet med, ikke mindst på grund af de nærmest filmiske skildringer af krybende uhygge og rå splatter-scener. Mit gæt er, at den kan læses fra 10-12 år, men nok helst af børn der er nogenlunde hærdede, så de meget grafiske beskrivelser ikke giver alt for mange mareridt.
[…]
Min ungdoms gysere (Zombiefilmene og Fredag d.13) bliver nærmest til uskyldige godnathistorier i sammenligning, men jeg er helt sikker på, at den vil gå rent hjem hos de unge!”
Læs hele anmeldelsen HER.
Stemningen er virkelig god i Klovn. Den er creepy, men desværre synes jeg ikke, at den bliver rigtig uhyggelig. Den bevæger sig lige på overfladen, men kommer ikke det spadestik dybere, der ville have gjort mig bange. Men nu er jeg jo heller ikke lige målgruppen, og jeg er sikker på at Klovn vil få nogle barnehjerter til at banke lidt hurtigere, og sikkert også få nogle til at gemme sig under dynen.
Læs hele anmeldelsen på Bare Et Kapitel Mere HER.
En læser på Bookeater har også været igang med bogen.
Klovn er en børne-ungdomsbog, men i den grad også en gyser. Den er skræmmende, og formår at holde en spænding og et ønske om at vide hvad der kommer til at ske. Bogen henvender sig til de 11-12-årige, men den kan være lidt skræmmende i denne alder, his man ikke er vant til gyser-genren – Så den kan sagtens læses og stadig have sin effekt, hos ældre læsere. Helt nervepirrende at læse, men hurtigt læst, hvilket også gør bogen ret imponerende. Over sine relativt få sider, opstår en helt igennem fuldført gyser.
Læs mere HER.
Til sidst har jeg vist fået min første Youtube anmeldelse via Asta:
I like 🙂