Sidste år var jeg med i opløbet om Årets Danske Horrorudgivelse 2011, men blev slået på målstregen af Steen Langstrup.
I år skal prisen så uddeles for anden gang og der er udkommet 10 titler i 2012, der kan komme i betragtning.
Bogbloggere og andre horrorfolk er ved at indsnævre feltet til en short list, og en kompetent jury vil derefter tage stilling til hvilken titel af de nominerede, der fortjener at blive:
Årets Danske Horrorudgivelse 2012.
Kandidaterne er:
Frygt-filerne af Jonas Wilmann
Sort vand af Patrick Leis
Hændelsen af Anne Sofie Allarp
Skygger fra Oktoberland af Nikolaj Johansen
Dobbeltmordet på Peter Bangsvej af Peer Kaae
Glasborgen af Anne-Marie Vedsø Olesen
Librettoen til Orkestergraven af Anne-Marie Vedsø Olesen
Ex af Teddy Vork
Kimæren af Christian Reslow
Flugten fra Roskilde af Michael Kamp
Jeg ville gerne komme med en begavet analyse af de enkelte titler, men jeg er voldsomt handikappet af kun at have læst to af dem (plus min egen), så jeg skal nok ikke spille klog her. Det bliver spændende at følge slaget gang.
For vi ved alle sammen at i sidste ende …
Sidste år var det Steen Langstrup der blev hærget af glasskår og lysdæmoner på krimimessen. Nu samles klanerne på ny. 🙂
