Attack on Titan

attack-on-titan-2En ven kom forbi med en stak anime-serier jeg ikke har stiftet bekendskab med før.

Lad være med det, når jeg er på en deadline.

Attack on Titan er en fantasyserie på 25 afsnit, der er et nærmere bekendskab værd.

Historien starter over hundrede år efter en katastrofe rammer menneskeheden. En race af titaner er dukket op ud af det blå – gigantiske menneskeligende væsner mellem 5-15 meter høje, der vandrer rundt og æder mennesker, men ellers virker uden intelligens.

Menneskeheden var næsten udryddet, da de sidste overlevende fik bygget et fæstningsværk af kæmpestore mure, der kan holde titanerne ude. I over hundrede år har menneskeheden boet bag murene, mens de ledte efter en løsning.
Murene er 50 meter høje og danner tre ringe, Wall Maria er den yderste og længste med Wall Rose i midten og Wall Sina der beskytter kongen og de inderste fæstningsværker.

Historien starter med drengen Eren Yeager og hans sted-søster Mikasa Ackerman, der bor bag den yderste Wall Maria. De har samlet brænde og et større drama er under opsejling i familien, da Eren har tænkt sig at blive soldat og udforske verden udenfor murene.

Pludselig dukker en gigantisk hånd på op muren og en titan – langt større end nogen de nogensinde har set før – kigger ind over muren.

Menneskeheden må igen kæmpe for overlevelse.

Det er en fed historie og serien har mange kvaliteter. Hvert afsnit slutter med en benhård cliffhanger, der gør det næsten umuligt kun at se et afsnit ad gangen. Og forfatterne er lige så nådesløse som R.R.Martin – der er ikke noget der hedder udødelige karakterer og da hvert eneste møde med titanerne resultere i store tab, blive persongalleriet tømt næste lige så hurtigt som det kan fyldes igen.

Endelig er det rart for en gangs skyld at se en anime-serie, hvor der ikke fokuseres på trusser og bryster. Kvinderne er krigere der ikke seksualiseres i tåbelig grad, og historien forstyrres ikke af den slags elementer.

Når soldaterne kæmper bruger de et avanceret, gasdrevet snoretræk a la Spiderman, så de næsten kan flyve. Det ser ganske fantastisk ud i de store slag.

Jeg er nået halvvejs i serien nu, og de skruer konstant op for overraskelserne og udviklingen.

Kan anbefales.

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *