Babymetal

Lad os tale lidt om Japan.

Faste læsere af bloggen vil kende til min fascination af landet, der har en usund besættelse af skolepiger og tentakler. Japan er et overflødighedshorn af sære fænomener og man kan få timer til at gå med at finde japanske videoer på YouTube.

Det er også landet, der gav os The Grudge, The Ring, Dark Water og alle de andre japanske gysere med deres langhårede spøgelser og lede stemning.

Og nu har de igen været i laboratorierne for at pervertere alt hvad der er godt og sandt i verden. Denne gang går det ud over heavy metal.

Hvad sker der, hvis man kombinerer J-pops farveladeunivers og mindreårige skolepiger med heavy metals ubarberede, ligefremme brutalitet og sprudlende livskraft?

Man får Babymetal.

Det er lidt fedt, at i en verden hvor bands ofte er blege kopier af andre, mere succesfyldte bands, så er der for en gangs skyld opstået noget nyt.

Og det er faktisk ikke helt dårligt. Sært, men ikke dårligt.
(Jeg har læst mig til, at de to yngste går i 6. klasse og forsangeren i 9. klasse.)

Kan I tåle en til?

Selvfølgelig kan I det. 🙂

En hel koncerthal fyldt med børn, der headbanger og gør djævlens tegn må være et skridt i den rigtige retning (2:01). 😉

Dette indlæg blev udgivet i Weird Weird Web og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *