Bagsidetekst til Hospitalet

Hospitalet_storJa, den har egentlig været på Tellerups hjemmeside et stykke tid, men jeg nåede aldrig at dele den her.

Bagsideteksten til Hospitalet er klar.

Jonas vågner op på hospitalet efter en voldsom trafikulykke.
Hans tilstand er alvorlig, og mens lægerne kæmper for at redde hans liv,
lever han i sit eget personlige helvede af smerter og halvtågede minder om tiden før ulykken.
Pumpet fuld af smertestillende medicin er hans greb om virkeligheden spinkelt,
og frygtelige syner begynder at hjemsøge ham.

Hospitalet er endnu en stærk roman fra Michael Kamp (f. 1974), som har vundet flere litteraturpriser for sine historier.
Denne gang udforsker han vores ambivalente forhold til hospitaler og læger og lader en grusom fortælling udspille sig i de lange, hvide gange.

Spændende, ikke sandt? 🙂

Den opmærksomme læser vil bemærke at meget lidt af selve handlingen bliver afsløret, hvilket selvfølgelig er helt bevidst. Historien udvikler sig hurtigt og det ville være synd at komme med spoilers på bagsiden.

Stol på at det bliver grumt og ikke en feel-good-hippie-historie som Bunker 137. 😉

Udgivelsesdatoen er sat til 10. oktober, men det *kan* være den kommer lidt hurtigere på gaden. Vi må se.

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Forfatterskab. Bogmærk permalinket.

2 svar til Bagsidetekst til Hospitalet

  1. Rikke Friis skriver:

    Du kalder simpelthen bunker 137 en feel-good? -.-‘
    Jeg kan høre jeg kun kan skal læse den her i dagslys…

  2. Michael Kamp skriver:

    Bunker 137 var da fyldt med hårde, men rigtige beslutninger og et optimistisk syn på selv de “ondeste” menneskers evne til at skelne rigtigt fra forkert. 🙂

    Solskin og rundkreds i bunkerens dyb :-p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *