Øeh… har vi ikke set den her før?
Lige efter Battle: Los Angeles, der trods alt ikke var så slem som frygtet, kommer nu Battleship.
Samme historie, nu bare med flåden i stedet for marines. Og tilsyneladende med gæsteoptræden af en robot fra Transformers.
*Suk*
Filmen er ifølge hjemmesiden bygget over spillet Sænke Slagskibe, hvad det så skal betyde? Man skal gætte hvor modstanderens slagskibe befinder sig, men i filmen er det en flyvende robot/rumskib, så torpedoer er vel ikke til meget gavn.
Jaja – den skal da ses, bare ikke i biografen. Hvis jeg sænker forventningerne nok, kan det være jeg igen bliver positivt overrasket.
“Filmen er ifølge hjemmesiden bygget over spillet Sænke Slagskibe, hvad det så skal betyde?”
…Det betyder nok, at en ny type filmatisering ser dagens lys… Og den næste i rækken bliver givetvis ‘LUDO, Det Endelige Opgør’… Sørgeligt…
Hey – jeg ville gerne se en filmatisering af LUDO.
Det giver instruktøren ret frie hænder og kunne blive episk. Bare det ikke bliver Uwe Boll. 🙂