Ja, det er snart en gammel nyhed, da de blev udbetalt for to uger siden, men den årlige uddeling af bibliotekspenge er altid en fest.
Beløbene er offentlige, så der er ingen grund til at stikke noget under stolen.
I år er jeg krydset 30.000,- grænsen og fik hele 33.159,- udbetalt. Jeg har 13 selvstændige titler stående på bibliotekerne og deltager i 7 antologier, så det er ikke noget man kommer sovende til.
Det er ingen hemmelighed at jeg er ambitiøs, men jeg skal nok se min udgivelsesplan lidt efter i sømmene, hvis jeg skal nå de 100.000,- før pensionsalderen. Beløbet stiger for hvert år, men ikke i det tempo jeg havde håbet på.
I kan slå jeres favoritforfatter op HER.
Anderledes ærgerligt så det ud med den årlige uddeling af legater.
Jeg har søgt trofast hvert år, men endnu ikke knækket koden.
Det er nu ikke noget jeg tager så tungt. Der er en begrænset pulje af midler, så jeg ved at pengene er gået til en anden dygtig forfatter. Det kan jeg ikke brokke mig over.
Jeg valgte at bruge nogle af pengene på to ting, der altid gør mig glad.