Biografi

Michael KampJeg er født en kold vinternat i 1974, opvokset i Holbæk og er uddannet som folkeskolelærer i 2002.

Jeg har altid holdt af at fortælle historier og var et fast indslag på lejrskolerne, når der skulle fortælles gysere. I skolen elskede jeg fristil og hadede analyser. Jeg skrev i fritiden og fik færdiggjort tre romanmanuskripter, der aldrig blev antaget af forlag, før jeg måtte koncentrere mig om uddannelse og voksenliv. Jeg vendte dog tilbage til skriveriet efter en mangeårig pause og debuterede i 2006 som selvudgivet med første bind af Bobs Saga. Et halvt år efter havde jeg skrevet Fordærv som blev mit første hit og efter endnu et halvt år kom bind to i Bobs Saga. Fordærv blev bemærket og var grunden til, at jeg i 2008 blev inviteret til at skrive en novelle til Horror.dk på Tellerup. Min første udgivelse på et traditionelt forlag. Jeg er produktiv, så der kom også en fagbog + endnu en minigyser i 2008. Efter 3. bind af Bobs Saga udkom i 2009, kastede jeg mig over et nyt horrorprojekt og sendte i 2010 et manuskript til Tellerup. Det var de begejstrede for, så jeg har skrevet kontrakt med dem og der skulle gerne komme en lind strøm af udgivelser fra mig på Tellerup de kommende år.

Jeg skriver mest fantasy, horror og sci-fi og er fascineret af livets bagside. De skæve, underlige og dystre historier, hvor tingene ikke er hvad de ser ud til at være. Jeg er ret produktiv, og har de sidste år stabilt skrevet ca. to romaner om året. Efter otte år som lærer har jeg taget orlov, hvor jeg arbejder som nattevagt for at få bedre tid til forfatterskabet. Forhåbentlig er det frugtbart.

Jeg bor i Roskilde og når jeg ikke skriver eller bruger kvalitetstid med familien nørder jeg med computeren eller taber i Warhammer.

Litteraturpriser:
Vinder af Undervisningsministeriets Drengelitteraturpris 2011

Romaner:
Bobs Saga 1: Tørre tæsk og springskaller (2006)
Bobs Saga 2: Elvere og andre halv-trolde (2007)
Fordærv (2007)
Hvor de gamle visner (2008)
Bobs Saga 3: I mørke er alle helte grå (2009)
Moln – Jorden husker (2011)
Bunker 137 (2011)

Noveller:
Horror.dk – Cornelia (2008)
Velkommen til dybet – Backpacker (2011)
Den nye koloni – Homo Arachnida (2011)
Telefonfis (2011)

Fagbøger:
Moderne Asetro (2008)

Interview hos Tellerup:

I medierne:
Horror er en måde at udfordre dig selv på (Interview på Litteratursiden 11-10-2011)
Horror i Ramasjang (TV-interview i DR Ramasjang 30-09-2011)
Michael Kamp: Moln – jorden husker (Interview på Fantastiske forfattere 09-05-2011)
Gør-det-selv-kunstnere (Paneldebat i Kulturkontoret på p1 27-05-2011)
Han elsker dæmonerne (Interview om monstre i Dagbladet Roskilde 26-04-2011)
Gyset skal helt ind under huden (Interview i Roskilde Avis (bagsiden) 8. april 2011)
Lærer skræmte elever med sine historier (Interview i Dagbladet Roskilde 7. april 2011)
Danskerne springer ud som forfattere (Interview i Information – december 2009)
På jagt efter et gennembrud (Interview i Jyllands-Posten – september 2009)
Hverdagens horror (Interview i Politiken – januar 2009)
Fortællingen må ikke blive moraliserende (Interview på Fortællingen.dk 2008)
Hedningens genkomst (Interview i Berlingske Tidende – 2005)

Der er lukket for kommentarer.