Der er en enkelt grundregel, når det kommer til B-film.
De må ikke være kedelige.
Så længe de har en god energi og skuespillerne går op i deres roller, så kan magien indfinde sig, selv hvis maskerne er af papmache og historien er fjollet.
På den konto leverer Blood Moon Rising varen. Indenfor de første fem minutter ser vi varulve overfalde en hippiefest, zombier begynder at hærge verden og en vampyrfrelser dukker op for at redde den eneste nulevende sjæl, der har en mulighed for at standse det. Alt imens en tegneserienørd velkommer zombie/varulve/vampyr apokalypsen som en gylden mulighed for at udleve sine fantasier.
Der er drøn på, og tempoet holder hele filmen igennem.
Vi følge hippiepigen Sadie, der er efterkommer af Lucy – en kvinde i pagt med djævlen der vil påbegynde verdens undergang, så snart hun kan komme til det. Zombier og varulve + Lucy jager Sadie, fordi hun har en mulighed for at standse de onde planer, mens tegneserienørden følger med for at sparke røv, tygge lakrids og forhåbentlig gramse en smule på Sadie.
Efter 38 minutter dukker Ron Jeremy op (yay) og to minutter senere er han blevet ædt af zombierne (buuh!). Han har en samlet tid på skærmen på under fem minutter. Man *ved* at budgettet har været smalt, hvis de ikke har råd til mere end 5 minutter med Ron Jeremy. :-/
Blood Moon Rising er en charmerende B-film der trykker på alle de rigtige knapper. Nogle af effekterne er fine, men de fleste er rærlige og CGI’en er tydeligvis lavet på en C64. Der er grimt og underholdende.
😀
