Bogforum 2011

Unge horrorfans får autografer


Så kom der lidt ro på lejren til at skrive et par ord om selve Bogforum 2011. Jeg var desværre kun selv afsted fredag, for det var ikke nemt at passe ind med børnepasning og den slags mundane problemstillinger. Og alligevel nåede jeg ikke halvdelen (eller bare en tredjedel) af de punkter jeg selv havde anbefalet.
Jeg måtte flintre fra sted til sted mellem bogsignering på Tellerups stand, videointerviews og Børnescenen, hvor jeg skulle modtage prisen. Undervejs nåede jeg et par hurtige runder til de andre stande, men jeg havde ikke tid til at overvære hele foredrag eller de andre events. Jeg nåede forbi stand 42 et par gangen – Science Fiction Cirklens stand – men tiden var for presset til at sige ordentligt hej, selvom jeg fik hilst hurtigt på Rasmus Wichmann.

Jeg kom også forbi Books on Demands stand til en sludder med mit gamle forlag, mens jeg ikke nåede at gå på tilbudsjagt efter tegneserier eller gode bøger. Det kræver lidt længere tid til fordybelse.

Til gengæld fik jeg hilst på både Carina Evytt og Pernille Eybye på Tellerup standen. Det er nu sjovt med forfattere – jeg har endnu ikke mødt en kollega, man ikke omgåede kan sludre med. Boris Boggnasker og Martin Schjönning var to andre af de litterære hoveder jeg kender fra nettet, men aldrig har mødt i levende live, som kom forbi standen.
Jeg ville rigtig gerne have hilst personligt på Teddy Vork og Nick Clausen, men de var på lørdag og søndag, så det må blive en anden gang.

Mit overordnede indtryk er, at det er gode tider for horrorfolket. Der var i hvert fald en del udgivelser, der så interessante ud og som jeg glæder mig til at få fingrene i. Det var dog mest på de mindre forlag. De store forlag havde ikke så meget spændende for mig. Krimier, biografier og rejselitteratur. Det må jo sælge godt.
Igen i år lagde jeg dog mærke til, at forum ikke er super velegnet til denne type begivenheder. Der er så meget larm fra messen, at foredrag på de enkelte stande kæmper mod et massivt lydpres. Det kan være ganske svært at høre, hvad folk siger, selv fra få meters afstand.

Eller også er jeg ved at blive gammel og tunghør.

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Forfatterskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *