Bogforum 2013

Michael_Kamp_poster
Gæsterne til årets Bogforum blev mødt af dette gigantiske hoved, så snart man kom ind i selve hallen. Jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmede at være svært tilfreds med det 🙂

Ud over mit enorme ansigt kunne gæsterne opleve den noget mindre, kødlige version af mig, mens jeg sad og signerede bøger til en stadig strøm af glade læsere.

Efter halvanden time måtte jeg haste fra signeringen over til Boggnaskernes Meet n’Greet, hvor fem unge mennesker sad klar til en snak om forfatterskab, gys og hvorfor jeg egentlig ser sådan ud.

Det var ikke en hentydning til mit skæg, men mine nye øjne, som jeg fik afprøvet til messen.

The_eyes_smal2

Jeg er godt tilfreds. 😀

Efter sessionen hos de unge var det tilbage til Tellerup-lejren for et lille pust, før jeg bevægede mig ud i selve messen. Den eneste ulempe ved at være på er at man går glip af alle de andre ting, der foregår derude. I år nåede jeg ikke at høre andre forfattere fortælle, ikke at mødes til sociale arrangementer og ikke engang at komme rundt til alle standene.

Men det er vist et luksusproblem.

Historier til DrengeÅrets Drengelitteraturpris blev vundet af Mette Lauritzen med historien De levende døde.

2. pladsen gik til Mette Bregnedal for Den nye træner.
3. pladsen gik til Anette Herzog for Lortedag.

Lige som sidste år sendte Tellerup også en novellesamling på gaden i forbindelse med prisuddelingen. 29 noveller til drenge i alderen 10-14 år er samlet her i et bredt spektrum af genrer. Alle novellerne har deltaget i konkurrencen og min egen novelle Løb, mor, løb er i al ubeskedenhed blevet ret god.
En af de bedste noveller jeg har skrevet.

Mere om novellerne næste gang.

Bogmessen slutter kl. 18 i dag, så der er stadig mulighed for nogle gode tilbud.

Dette indlæg blev udgivet i Begivenhed, Forfatterskab og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *