Så fik jeg endelig ro til at kunne skrive lidt om lørdagens lille seance i Flensborg Bog & Idé.
Der var lidt rod i tiderne, så starttidspunktet blev rykket til kl. 12, mens boghandleren egentlig gerne ville stoppe kl. 13, hvis der nu ikke kom nogen.
Den bekymring blev heldigvis gjort til skamme og der var næsten hele tiden aktivitet ved bordet. Det hjalp selvfølgelig også, at Tellerup havde spenderet en stor kage med Moln-motiv, som alle var velkommende til at tage et stykke af. Kage er godt. Kage lokker folk til. Der blev signeret bøger til den store guldmedalje og alle var tilfredse med arrangementet, da klokken blev 15 og butikken lukkede. Nogen kom hurtigt forbi og fik skrevet, andre blev hængende til en sludder.
Jeg fik talt de første 22 bøger, der blev langet over desken, før jeg mistede overblikket, så der er da blevet taget godt imod rædslerne fra Moln. Nu har jeg også skrevet uafbrudt om mig selv den sidste uge, så fra i morgen skal vi igen til at se på andre aspekter af horrorgenren.
Kan man ikke få nok, forefindes et helt galleri af billeder fra arrangementet HER.
Søgning
Nyeste udgivelse
Jeg ville så gerne have været der…D:
Næste gang må du komme i en by i nærheden af mig 😉 Eller signere i en skoleferie, så jeg har fri og kan nå det xD
En skoleferie? Det var da en lørdag, hvor alle skoleelever har fri 😉