Et lille sidespring fra horror-snakken over i sci-fi shooter universet.
Fredag rammer Borderlands 2 hylderne og jeg er en af dem, der har ventet med spænding.
Det er egentlig lidt sjovt – min generation er den første, der er vokset op med computere (jeg fik en Power3000 som 10-årig, opgraderede til Amstrad 6128 omkring de 12 (de gode gamle dage hvor krigen rasede mellem Commondore og Amstrad folket) og opgraderede nogle år efter igen til en Amiga 500) så vi har et ganske naturligt forhold til computeren som underholdningsmaskine, hvor mine forældres generation ser den slags som tidsspilde.
Vi bliver en mystisk generation at få på plejehjem, når den tid kommer.
(Hvis plejehjem stadig eksisterer – det kan være vi er evigt unge. Eller også bliver alle ikke-arbejdsdulige smidt i kødhakkeren og serveret for de unge som det ultimative genbrug.)
Vi vil nok sidde og brokke os over hastigheden på afdelingens LAN, bruge aim-correction for at afhjælpe de rystende hænder, når vi skal lave et headshot og brumme over de unges totale tidsspilde i de nye underholdningsformer.
Anyway – jeg har allerede arranget en lille komsammen med en ven, et par spande kaffe og en solid omgang Borderlands 2.
Har du ikke prøvet etteren, er du gået glip af noget stort 🙂
Ah … Amstrad. Jeg havde selv en CPC 464 med grøn skærm, så det var først, da jeg senere fandt en emulator på nettet og installerede den på min pc, at jeg fik set mine gamle spil i farver.