Breaking Dawn part 1

Endelig kommer anmeldelsen I alle har ventet på.

Som altid prøver jeg at finde min indre 13-årige pige frem og anmelde filmen ud fra filmens præmisser, men nogle gange skinner kynisme igennem.

Og der vil være massive spoilers. Jeg mener det. Hvis I på nogen måde vil kunne nyde filmens overraskelser selv, så skal I springe denne anmeldelse over.

Lad os kort opsummere de første tre film, før vi kaster os over starten af afslutningen på en saga, der har tryllebundet teenagepiger over hele kloden.

Ahem…

Previously on Twilight:

Bella elsker Edward, der er vampyr (og en røv).
Varulven Jacob elsker Bella og vil ikke se hende blive vampyr.
Bella elsker også Jacob, men ikke ligeså meget som hun elsker Edward, selvom hun har råsnavet ham en enkelt gang.

Bella får sin vilje med alt. Altid.

I slutningen af 2. film friede Edward, men Bella ville ikke giftes, før i slutningen af 3. film, hvor Edward friede igen og nu vil hun gerne giftes.

Vampyrer er gudesmukke, fantastiske væsner med superkræfter, der hverken prutter, bøvser eller kradser sig på maven. Deres undertøj kan ikke glide op mellem ballerne.
(Ok, den sidste fandt jeg selv på.)

Oooog… action.

Filmen begynder med Jacob, der græder som et barn, flår sin T-shirt i stykker og løber ind i skoven. Hvilket tilsyneladende er hans reaktion på alt.

Grunden til raseriet er invitationen til Edward og Bellas bryllup – intet siger ”fuck dig” som en invitation til fyren, du ikke valgte. God stil, Bella.

Overalt i Forks er forberedelserne til eventyrbrylluppet i gang og der spares ikke på noget. Hvorfor skulle der dog det, når familien Cullens er lavet af penge og glimmer?

Alice (den synske vampyr) tager sig af alt det praktiske som arrangør-diktator, mens Bella har teenage-nerver på om det hele og helst vil have det overstået.

Midt i al denne lykke og idyl opsøger Edward Bella og kommer med en chokerende afsløring. Han har dræbt mennesker før i tiden. Drukket deres blod og dræbt dem.
Kun onde, kriminelle, forfærdelige mennesker, naturligvis, men det er stadig forkert.

Åh, Edward. Dine små afsløringer gør dig jo bare MERE perfekt. Du har reddet hundredvis af liv. (Og hvorfor nævner ingen de små, døde italienske børn som alle ignorere?).

Men samtalen bringer noget vigtigt op. Efter brylluppet, når Bella bliver gjort til vampyr af Edward, så vil hun gå igennem det første år som ny vampyr. Nye vampyrer er vanvittige. Superstærke, blodtørstige og helt uden kontrol går de ofte amok i en blodrus, der kan vare måneder.
Bella er en smule nervøs for denne periode, men hun skal nok klare det. Perfekte Edward gjorde det jo.

Men Bella har onde drømme. Hun drømmer at alle omkring hende dør, hvilke er en helt realistisk risiko ved at blive et blodtørstigt monster.

I see dead people!

Bellas mor taler om fremtidige børn og det gør også Bella trist. Vampyrer kan ikke få børn, så når hende og Edward nyder evigheden sammen, kommer de til at gøre det uden børn.

Hele denne sektion af filmen har fået en del kritik, men det er kulminationen på tre films kærlighedsforviklinger, så det er helt i orden at gøre noget ud af det. Min indre 13-årige pige kunne lide det.

Efter 20 minutters bryllupsseance er det tid til lidt spænding – der kommer en uventet gæst. Den ene gæst, der kunne gøres Bellas dag endnu mere perfekt. Jacob kommer for at ønske tillykke og være den bedre mand.

Bella, der elsker lyden af sin egen stemme, fortæller Jacob at ikke bare skal hun snart være vampyr, hun har også presset Edward til at dyrke sex med hende på bryllupsnatten FØR hun bliver vampyr – noget alle har advaret imod, da Edward risikerer at miste kontrollen og dræbe hende.

Jacob tager ikke nyheden pænt (hvilket enhver forelsket fyr ellers bør gøre, når han opdager at hans elskede sandsynligvis vil blive dræbt af sex med en anden fyr). Han flipper ud, flår tøjet af og løber grædende ind i skoven – sådan ca.

Nå, videre i teksten. Bella og Edward tager på bryllupsrejse på deres private ø(!) og endelig dyrker de akavet teenagesex, mens Edward flår sengen i stykker omkring dem.
Alt er perfekt.

Indtil Edward bliver ked.
Bella har nemlig fået blå mærker af den hidsige sex og Edward sværger med det samme ikke at røre hende igen, før hun er blevet vampyr.

Edward, Edward, Edward … jeg ved godt at du ikke har den store erfaring med den slags, men piger kan godt få blå mærker af hed sex, selv når de er sammen med ikke-vampyrer.
Edward er sådan en party-killer.

Mens Bella og Edward har ikke-sex på øen, skifter vi til varulvene. De sidder på stranden og har dybe, filosofiske diskussioner om imprintning – denne her skumle varulveting vi diskuterede i sidste film. Men denne gang tør filmen vise os et glimt af det lykkelige par – voksne Quill og hans to-årige kæreste. Gah!

Jacob er bitter, men får lige mindet os om hvor uheldige elskende par er. Kærlighed er kun en kemisk spændetrøje, der tvinger folk til at være lykkelige. Han begynder snart at gå i sort og lytte til Marilyn Manson. :-/

Tilbage på øen sker der sære ting.
Bella har kvalme om morgenen og mærker pludselig noget bevæge sig i maven. Bella er blevet gravid.

Fantastisk. Et mirakel. Edward og Bella vil ikke blive snydt for børn, for skæbnen favoriserer tydeligvis Bella.

Edward reagere som Edward nu engang gør – han bliver vred, ked af det og bebrejder sig selv det hele (undtagen de døde italienske børn). Han begynder omgående at omtale den lille hybridvampyr som ”that thing” og sværger at han vil få den ud af Bella, før den skader hende.

Hvilket den vordende mor tager mindre pænt.

Bella vil absolut ikke have an abort. Hun vil føde barnet uanset hvad Edward siger og hvor farligt det bliver.

Der har været meget kritik af Stephanie Meyer for denne del af filmen, hvor kritikerne påstår at nu hvor hele jomfru-indtil-ægteskab situationen er løst, så hiver hun abort-debatten ind, men jeg er ikke enig.

Gennem hele serien har Bella altid fået sin vilje, så hvorfor skulle hun ikke gøre det denne gang? Og hendes motivation er troværdig – det er hende og perfekte Edwards eneste chance for at blive forældre, så hun vil gribe den.

Og ENDELIG tager Bella selv konsekvenserne af et valg. For en gangs skyld er det HENDES krop og HENDES liv hun sætter på spil i stedet for vampyrer eller varulve.

Alle er dybt bekymrede for graviditeten udvikler sig med rasende hast. Barnet vokser og Bella bliver mere og mere svækket, indtil hun er fuldstændig udsultet. Det viser sig nemlig at barnet dræner hende for al kraft i et forsøg på at overleve. Barnet sulter.

Not so hot!

Der er en hysterisk morsom scene, hvor alle disse flere hundrede år gamle vampyrer sidder og grubler, mens de slår op i gamle bøger og wikipedia. Hvad kan barnet dog mangle?
Det er et mysterium. Hvad kan en vampyr/menneske-hybrid dog have brug for som ikke indgår i en almindelig gravid kvindes kost. Hvis bare de havde en ledetråd – et spor – et eller andet der kunne antyde en alternativ fødekilde.

*suk*

Jacob er kommet tilbage for at se kvinden han elsker blive flået indefra af det barn hun fik med hans rival, som er en blodsugende udød. Jacob opsøger smerte, ydmygelse og nederlag så ofte han kan.

Da han i et inspireret øjeblik foreslår blod, klasker de sig alle på panden og tvinger en blodsmoothie i Bella, som hun slubrer i sig.

Hov … De har blod i køleskabet til når Bella bliver vampyr. De HAR BLOD I KØLESKABET!!

Altså render Edward og de andre rundt og dræber uskyldige bjergløver og bjørne for at drikke deres blod for sjov? I stedet for at pine sig selv over duften af Bellas delikate blod, kan de mixe en bowle med rhesus negativ og finde en bunke sugerør?

Gnah…

Nå, lad os ikke dvæle ved den lille detalje. Varulvene har nemlig opdaget at Bella skal føde en vampyr-hybrid og flipper ud. Den lille må dø! De må alle sammen dø!

Helt præcis hvorfor det betyder et brud på freden er ikke helt gennemskueligt, men det bryder tilsyneladende et ældgammelt tabu, som vi ikke har hørt om før.
Hmm… forhåbentlig er der ikke flere af den slags ældgamle tabuer, der passer belejligt ind i historien.

Ulvene vil angribe, Jacob skifter side til vampyrerne og Bella dør.

Barnet ødelægger hende indefra og Edward er nødt til at gnave babyen ud med tænderne for at redde den. (Har de ikke skalpeller?)
Babyen lever, men Bella er død.

Edward sprøjter sin gift ind over alt, bider hende alle steder og græder som en pisket, men hun ligger tilbage uden at røre sig.

Der er ingen tid til sorg, for varulvene angriber og alle må forsvare babyen.

Jacob, der er dybt rystet, løser konflikten mellem vampyrer og varulve og freden sænker sig atter.

The End.

Pyha, så mangler vi kun den sidste film i dramaet og vi kan se frem til … hvadbehager?

Hvordan Jacob løser krigen?

*Dybt suk*

Nuvel.

Jeg burde have set det komme med al dette underlige fokus på mande-børne forhold.
Jacob begiver sig ind i huset for at se babyen og muligvis dræbe den som hævn for Bellas død.

Men …

(Er jeg nødt til det? Kan vi ikke bare stoppe her?)

Da Jacob ser den lille spæde pige i øjnene sker der noget utroligt. Noget ingen havde forudset. Han imprinter på den lille nyfødte og dermed tilhører hun ham.

Jacob bliver kæreste med en nyfødt!

Hi, sailor!

Stephanie Meyer… hvad i alverden tænkte du på?

Jacob kommer nu til at være en del af babyens liv indtil hun bliver ung, hvorefter han skal have svedig ungpigesex. Intet siger: ”fuck dig” til pigen der skred, som at score hendes spæde datter.

Og Edward … Det må være bittert at vinde pigen, miste hende og i samme øjeblik se sin gamle rival score datteren uden at noget kan gøres. I guder. For første gang i serien har jeg lidt ondt af Edward.

Her slutter filmen så, og vi venter i spænding på fortsættelsen. Vågner Bella som vampyr eller følger vi Edward igennem sit livs depression (to timer med en deprimeret Edward – det ville være umenneskeligt) med bittersøde indslag fra Jacobs nye kærlighedsliv. Han er en af de (forhåbenlig) få, der kan sige: ”Åh baby!” uden metaforik. Han kan kalde sin egen film ”Kærlighed og bleskift” uden det behøver være en romantisk komedie.

Jacob, Jacob, Jacob. Hvad vil Stephanie Meyer dog gøre ved dig efter dette?

Nå, ja – Jacob løser konflikten ved at imprinte babyen fordi varulvenes allerældste tabu er at skade en imprintet. Det kan de aldrig gøre, så dette nye, oldgamle tabu overtrumfer det lidt mindre nye, oldgamle tabu der forlanger vampyr-hybrider dræbt.

*Suk*

Selvom jeg lyder ekstra kritisk og sarkastisk i denne omgang (i guder, Stephanie Meyer, I GUDER!!) så kunne jeg faktisk godt lide de dele, der ikke handler om at være kærester med babyer.

For en gangs skyld fungerer plottet og Bella er troværdig i sine valg. Ja, det er sikkert frk. Meyers holdninger til abort, der lyder igennem Bellas mund, men det er en troværdig holdning at have, når man kun har den ene chance for at blive mor.

Til min egen overraskelse synes jeg faktisk at Breaking Dawn pt. 1 er en af de bedste i Twilight serien indtil nu.

Anmeldelser af de tre første film HER.

Jeg har desværre aldrig fået anmeldt den sidste film i serien. Det må jeg rette op på.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Breaking Dawn part 1

  1. Freddy E. Silva skriver:

    Nu hvor jeg er færdig med at grine, vil jeg gerne lige smide en kommentar…

    Jeg synes først og fremmest, at det er godt gået, at du rent faktisk – og på (semi)seriøst vis – kan finde din indre teenager-pige frem. Jeg finder det umådelig svært, at se denne serie med andre øjne end mine egne, og derfor har jeg generelt valgt at holde mig fra at omtale den på nogen som helst måde (en tavshed jeg nu bryder med denne lille kommentar). Jeg har nemlig selv set nummer to i rækken, New Moon, så helt uvidende omkring dette fænomen er jeg ikke… Og mand, jeg havde svært ved ikke at skrive min ærlige mening efterfølgende…

    Det værste ved denne filmserie, er samme detalje, der gør, at jeg fordømmer Bamses Billedbog til små børn: Den har en pokkers uheldig indflydelse på sin målgruppe! Netop din meget rammende beskrivelse af Bella er det, som får mine tæer til at krumme sig: Hun er en møghamrende forkælet teenager, der konstant får sin vanvittige vilje – og det bliver belønnet ved at hun det til trods får den perfekte kærlighed, og bliver tilbedt som var hun alle mænds ønskedrøm. Det er bare SÅ forkerte signaler at sende til (de helt) unge piger, der helt ude af takt med virkeligheden vil tro, at hvis de opfører sig som små primadonnaer, vil de blive uimodståelige… For det er jo Bellas ret som teen-prinsesse at få alt hvad hun peger på uanset om hun kan tillade sig det eller ej.

    En ting er, at en voksen kvinde som Meyer, vælger at skrive en ungdomsroman stilet til de unge piger. Det er jo fint nok… Noget andet er, at hun giver sin hovedperson alle mulige ucharmerende træk, som de unge Twilight-fans i deres betagelse af serien kan få lov at identificere sig med. Selvfølgelig er ikke alle unge piger letpåvirkelige, men der er mange helt unge, der i deres søgen efter identitet ubevidst vil gøre en heltinde til deres forbillede og tage dele af hendes personlighedstræk til sig.

    Jeg kan kun håbe, at de – trods deres begejstring for filmene – har gennemskuet, at Meyers Twilightserie er en manual i, hvordan man bliver verdens mest belastende teen – og derefter handler stik modsat historiens hovedperson i alle henseender!

    Og i øvrigt, tak for endnu en virkelig morsom anmeldelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *