De sidste to horrorspil i ugens tema bliver spil, jeg ikke selv har spillet endnu, men har fået anbefalet.
Først kigger vi nærmere på Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth.
H.P. Lovecrafts Cthulu-mythos behøver forhåbentlig ikke nærmere introduktion, og der var store forventninger til CoC:DCotE da det var under udvikling. Det blev forsinket en del, og spændingen var stor, da det endelig kom på gaden. Kunne det leve op til navnet?
Historien:
Spillets hovedperson er Jack Walters, tidligere indlagt på et psykiatrisk hospital med personlighedsspaltning, men nu helbredt. Jack har hukommelstab, men han har haft en oplevelse, der udløste sindssygen i sin tid og nu arbejder han som privat opdager, hvor han søger efter sin egen fortid imellem sagerne.
Han bliver hyret til at finde den forsvundne Brian Burnham og drager til Innsmouth for at begynde eftersøgningen. Indbyggerne i Innsmouth er dog langt fra venlige og imødekommende, og det går hurtigt op for stakkels Jack, at der er noget helt galt i byen.
Det praktiske:
CoC:DCotE udmærker sig ved, ligesom Dead Space, at mangle alle ikoner på skærmen. Hvor såret Jack er afsløres af hans besværede åndedræt og skaderne har direkte effekt på spillet frem for et tal i en boks. En brækket arm gør det svært at sigte osv. Der er heller ikke kunstige sigtekorn i spillet. Man er nødt til at sigte langs sit våben ligesom i virkeligheden.
En lækker detalje er, at Jack langsomt mister forstanden, jo mere han oplever af de unævnelige rædsler der lurer i mørket. Har han en sådan oplevelse kan visioner og syner fylde hans hoved og alting forvrænges.
Tidligt i spillet er det hovedsageligt survivalhorror, hvor flugt og overlevelse dominerer, mens Jack senere finder våben og får en chance for at gøre modstand.
Vurdering:
Jeg har jo ikke selv spillet CoC:DCotE endnu, men det får fine anmeldelser og Jonas Wilmann har givet det sine varmeste anbefalinger.
Kan man lide Cthulhu-mythologien (og hvem kan ikke det) og survivalhorror, så skulle man ikke gøre et fejlkøb her.
