Krimimessen – de mange sceners dans

Krimimesse_bjaelke

Det er på lørdag at jeg kan opleves til arrangementet i Wicked Workshop, men allerede to uger efter går jeg på scenen i den anden ende af landet.

Jeg er sat på ikke mindre end tre(!) programpunkter om lørdagen under årets Krimimesse i Horsens d. 12. + 13. marts.

Jeg har været derovre alle år siden 2012, så det er ved at være en tradition.

Jeg kan godt afsløre at jeg desværre ikke kommer til at opleve så mange af de interessante programpunkter i år, for jeg er næsten på hele tiden.

Kl. 11 går jeg på scenen i børneområdet for at fortælle om Nekromathias-serien.

Kl. 12.30 står jeg for fordraget: “Om horror, mørke skove og den svære slutning” i Forsamlingshuset.

Kl. 13.15 bliver det alvor. Årets Danske Horrorudgivelse skal kåres og min roman Samlerne er med i opløbet. Jeg har været på shortlisten en gang før, nemlig i 2012 med kalejdoskopromanen Moln – Jorden Husker. Den gang løb Steen Langstrup med sejren, så det er en grudge-match i år.
Jeg skal arbejde på mit den-gode-taber-udtryk, for jeg er stadig på blind-mand-med-mavekneb stadiet.

Kl. 14 – Når spændingen er udløst og en hurtigt sejrs/nederlagsøl er drukket må jeg ræse tilbage til Forsamlingshuset for at deltage i programpunktet: “Horror i nye medier, herunder computerspil. Om horrorspillenes psykologiske grundlag og funktion og om de nye haunted house-attraktioner. Kom og gys med Mathias Clasen, Michael Kamp og Christian Mogensen.”

Og SÅ er det vist tid til at sidde lidt ned med en kold øl og nyde de resterende programpunkter.

Jeg vil meget gerne se det sidste punkt kl. 16.20: “Horror, Folkemusik og Synthrock. Teddy Vork læser op understøttet af Claus Gahrns lydkulisse.”

Jeg er ikke helt klar over om jeg bliver til søndag eller finder et sent tog hjem. Sidste år var jeg for bombet til at deltage søndag og i år har jeg tre gange så meget scenetid. Vi må se. 🙂

I kan finde hele programmet HER.

Og husk at Krimimessen finder sted i det gamle, nedlagte fængsel. Ikke det nye. Det lyder selvfølgelig logisk, men jeg … øh … kender en, der tog ud til det forkerte fængsel i 2012. :-/

Krimimesse_2016

Dette indlæg blev udgivet i Begivenhed, Forfatterskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *