Dead Rising 3

dead-rising-3

Jeg har leget med Dead Rising 3 på min Xbox One et par måneder og er ret vild med det.

Lad os se traileren (den første kvinde er en zombie):

Som de forgående spil er Dead Rising 3 centreret om at gennemtæve zombier med en masse bizarre våben. Alt kan samles op og bruges til at slå med, selvom håndtasker og affaldsposer er markant mindre effektive end samuraisværd eller en flammende le.

Spilleren bliver kastet ind i rollen som Nick, mekaniker med hukommelsestab, der sammen med en gruppe andre overlevende er fanget i en by midt i et stort udbrud af zombier. Militæret har meddelt at de vil smide en atombombe over byen efter 7 dage, så det gælder om at finde en vej ud og redde så mange som muligt undervejs.

Man bruger sin tid på at løbe rundt i en enorm by fyldt med bogstaveligt talt tusinder af zombier. De er ikke så farlige enkeltvis, men bliver man fanget i en horde kan det godt blive lidt presset. Heldigvis er spillet fyldt med alle former for våben og køretøjer man kan pløje de udøde ned med og rundt omkring finder man hele tiden opskrifter på nye våbenkombinationer der kan afprøves.

I Dead Rising 2 kunne man kun skabe sine egne våben i særlige værksteder, men her er det heldigvis blevet noget man kan gøre overalt.

Det er et sandbox-spil hvor man frit kan vælge at følge historien, eller gå på opdagelse i byens kringelkroge og se hvor mange skjulte ting man kan finde.

Alting bliver nemmere i en pansret vogn

Alting bliver nemmere i en pansret vogn

Rundt om i byen har andre overlevende brug for din hjælp og skurke forsøger at udnytte situationen til egen fordel.
Alt sammen noget der kan klares med en solid gang tæsk med en granatkaster eller en hammersav.
Der er noget grundlæggende tilfredsstillende ved at ræse rundt og splitte zombier til atomer og jeg ville give spillet topkarakter, hvis ikke det var for to problemer.

1) Meget ujævn sværhedsgrad.

Når man har spillet en lille times tid, og altså først er ved at få styr på de forskellige elementer, kommer man til den første boss-fight, der desværre også er en af de sværeste i spillet. 10 rockere suser rundt om Nick og lader det regne med molotovcoctails i et tempo, så man ikke kan nå at heale sig selv undervejs. Samtidig er de alt for hurtige til at ramme, så med mindre man har et skydevåben er man udfordret.
Jeg er en rimelig hærdet spiller og jeg havde store problemer med banen.
Den næstsidste kamp i spillet er også ramt skævt i forhold til resten.

2) Underlige pornobosser.

Jeg har det lidt stramt når spillet skifter fra familievenlig zombiesplat til grotesk pornoficerede bosser. Det er selvfølgelig en smagssag, men det kom til at virke malplaceret og fladt at nogle af skurkene var så karikerede.

Alt i alt er det to mindre kritikpunkter (hvis ikke man smider spillet væk i arrigskab over den første bossfight) og jeg er stadig godt underholdt af spillet.

Mine varmeste anbefaling.

Dette indlæg blev udgivet i Spil og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *