Jeg er blevet besat.
Det sker ind imellem at jeg falder over en stump musik, der flytter ind i min hjerne og rusker godt rundt i inventaret. Det var faktisk netop en sang, der i sin tid gav mig sparket til at starte min første roman.
Nu er det sket igen.
Jeg så tilfældigvis en anbefaling på et af nettets afkroge af to-mands bandet Blue Cone Highway og deres nummer Deathless Wasteland (behind zombie eyes), og skulle lige se hvad det var for noget på YouTube.
Jeg har næsten hørt det uafbrudt lige siden.
Der er et eller andet ved melodien og teksten, der rammer noget i mig – noget vigtigt, der er ved at blive omdannet til tekst.
Jeg har længe haft et wanner-be-zombie epos i kortene, men nu begynder historien for alvor at folde sig ud.
Ignorer de mere fjollede billeder og nyd teksten i stedet.
Jeg har desværre ikke kunnet finde ud af så meget om bandet, men de har en side på Jango.com. Støt dem, hvis I får muligheden. 🙂
