Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuck!
Jeg gennemførte Doki Doki Litterature Club i går nat og det var det vildeste mindfuck jeg nogensinde har prøvet i et computerspil.
Denne anmeldelse er svær at skrive, for hele forudsætningen for oplevelsen er at du kender så lidt til spillet som muligt, så man ikke kan regne ud, hvad der er i vente.
Jeg så en annonce på Steam – Doki Doki Litterature Club lignede en helt standard dating-sim, som overhovedet ikke er min genre eller noget jeg interesserer mig specielt for.
Men der fulgte en advarsel med spillet. Det var ikke for børn eller folk med svage nerver. Advarsel var tydelig og blev gentaget flere gange – en ret speciel ting for en dating-sim.
Spillet er gratis på Steam, så jeg downloadede det for et par dage siden og i går havde jeg så tiden til at prøve kræfter med det.
Man spiller som drengen (dit navn) der bliver medlem af skolens litteraturklub. Det er barndomsveninden Sayori der hiver en med til det første møde, men da han opdager at klubbens medlemmer er fire kønne og tiltrækkende unge piger, vælger han at blive hængende.
Mit første indtryk at spillet var ikke så godt. Der er meget tekst og langt mellem de valg man kan foretage for at påvirke handlingen.
På overfladen er det en dating-sim med alt hvad der hører til. De fire unge kvinder er alle sammen meget interesserede i vores hovedperson og han kan næsten frit vælge, hvem han vil gå efter som kæreste.
Mekanismen er dog spændende. Litteraturklubben skriver digte og viser dem til hinanden på skift og her begynder det at blive interessant. Digtene har overraskende mange niveauer og når man dykker ned i de enkelte pigers værker afsløres nye sider af de ellers stereotype karakterer.
Man skal selv skrive digte, hvor man vælger udvalgte ord ud fra hvad den udkårende nok foretrækker.
Sayori, Yuri, Monika og Natsuki
Der er den overgearede barndomsveninde Sayori, hvis digte afsløre en skjult side, den barnlige Natsuki hvis digte er simple og på overfladen handler om nuttede ting, men budskaberne er alvorlige. Den tilbagetrukkede Yuri, der læser horror og skriver komplicerede digte om alt det mørke og dystre og endelig perfektionisten Monika, klubbens formand, der er optaget af medlemmernes velbefindende.
Digtene og de efterfølgende diskussioner holdt min interesse fanget i en ellers lineær historie og jeg undrede mig over advarslerne.
Men. Hold. Nu. Kæft.
Efter halvanden times spil begynder der at opstå sprækker i historien og en helt anden, langt mere udfordrende fortælling begynder at dukke op.
Doki Doki Litterature Club kræver meget af spilleren. Det er ikke et spil i gængs forstand men en oplevelse, der vender op og ned på dine forventninger og folder sig ud i helt uventede retninger.
Ligeså lineært og forudsigeligt det er i starten, ligeså udfordrende og flippet udvikler det sig.
Mens jeg spillede skrev jeg en anmeldelse oppe i hovedet, der var lunken, men fremhævede det sjove med digtene. Der er reelle skrivetips i spillet – noget jeg aldrig er stødt på før – og arbejdet med teksterne er sjovt.
Efter at have gennemført det, giver den langsomme start mening. Jeg er endt på 10/10.
Og advarslerne skal tages alvorligt.
Jeg er meget stabil og spillet påvirkede mig dybt. Jeg lå i to timer efterfølgende og kunne ikke sove, før der blev kvitteret med et mareridt. Jeg er stadig lidt ved siden af mig selv i dag.
Hvis du interesserer dig for historiefortælling, der sprænger rammerne for hvad man forventer, skal du gennemføre Doki Doki Litterature Club. Hvis du interesserer dig for psykologisk horror skal du gennemføre det.
Jeg har næsegrus beundring for skaberne, for deres reklamekampagne har ikke kunnet afsløre noget. De har lanceret en dating-sim med en advarsel og satser på Word of Mouth. De kræver at spilleren investerer halvanden til to timer i spillet, før de begynder at afsløre hvad der ligger indenunder.
Jeg kan ikke anbefale det højt nok.
Du skal ikke google det. Du skal ikke læse andre anmeldelser. Gå nøgen ind i oplevelsen.
Og hold dig væk, hvis du ikke er klar på en mental og følelsesmæssig rutchetur.
Giv det en chance. Lad være at ødelægge oplevelsen for andre ved at afsløre plottet.
God fornøjelse.
Min samlede spilletid var omkring 4 timer – og spillet er ikke slut, før du ser rulletekster 🙂
Hent det HER.
Spillet er gratis, men man kan efterfølgende købe en DLC til 10€. Jeg er fuldstændig ligeglad med indholdet af DLC’en – det var den eneste måde at smide penge efter dem og de fortjener det.
Jeg vil nu sætte mig over i hjørnet og holde om mine knæ, mens jeg rokker frem og tilbage i et par timer.
Jebus!
