Så er det blevet tid til den tredje film i Twilight-serien. Som altid forsøger jeg at se filmen med åbent sind og vurdere den ud fra målgruppens kriterier. Min indre 13-årige goth-pige må stå model til meget.
Før vi starter, så lad os lige opsummere de første to film.
Bella elsker Edward, som er vampyr.
Jacob, der er varulv, elsker Bella.
Bella elsker også Jacob, men ikke ligeså meget som hun elsker Edward.
New Moon sluttede med at Bella valgte Edward som gengældte ved at fri til hende.
Bella er altså sammen med en gudesmuk, rig, udødelig, følsom, maskulin mand med superkræfter, der elsker hende højere end livet.
OG han vil gøre Bella udødelig, gudesmuk og rig. Plus give hende de superkræfter alle vampyrer får, når de træder ind i de udødes rækker.
OG han har friet til hende, så de kan tilbringe evigheden sammen i uendelig, intens, kærlighed til hinanden, mens de nyder deres rigdom og superkræfter.
Jeg sværger – hvis Bella klynker over sit liv en eneste gang i løbet af filmen, vil jeg jage hende igennem Forks gader og piske hende med kogte nudler.
Filmen starter med et drab. En ung mand bliver jaget og bidt af en vampyr i Seattle.
Huh? Kan det passe, at der er mere action i denne omgang? Måske kan man endda glæde sig en smule.
Edward og Bella sidder på en mark fyldt med blomster og laver lektier. Dvs. Bella laver lektier, mens Edward (der har lavet lektier i ca. 90 år) heller vil nusse. Edward vil giftes, Bella vil gøres til vampyr og Edward går med til det.
Men Bella vil ikke giftes.
Øeh… Den vildeste romance i hele verden og Bella vil ikke giftes med den mest perfekte mand på Jorden? Det giver jo ingen mening. Bella mener at folk ser ned på teenagere, der bliver gift.
Det er rigtig nok, men folk ser også ned på udøde blodsugere, der lever om natten. Hele hendes ambition om at blive vampyr indebære at hun må forsvinde fra alle hun kender – så hvorfor bekymre sig om deres holdning til ægteskab?
Grr…
Nå, videre – men jeg holder øje med dig, Stephanie Meyer. Der må hellere være en god, troværdig grund til Bellas pludselige modvilje mod at vise sin evige kærlighed.
I skolen prøver Cullens at blande sig mere med de andre elever og sidder sammen med Bella og hendes levende venner. Alice stivner og får et syn, som Edward kan opfange med det samme (han kan læse tanker, husker du). Bella spørger, hvad Alice så, men Edward slår det hen.
Til gengæld køber han to billetter til ham og Bella, så de kan besøge hendes mor den næste weekend.
Edward er en rigtig guttermand. (Note – jeg er ikke vild med Edward. Han har tidligere været dominerende, jaloux og manipulerende. Måske er han blevet klogere?)
Samtidig sker der noget i Seattle. Folk forsvinder og andre bliver dræbt. Aviserne er fulde af artikler om det. Cullens er sikre på at det er en vampyr, der er på spil. En vild vampyr, der kan skabe problemer.
I sidste film lovede Cullens nemlig at Bella hurtigst muligt skulle blive vampyr, så Vultori-klanen ikke behøvede at slå dem ihjel. (Volturi-klanen dræber også folk i flæng, inklusiv børn, men det er Cullens ikke så bekymrede over.)
Bella er stadig trist over hele situationen med Jacob, så hun forsøger at ringe til ham. Jacob svarer ikke, så Bella beslutter sig til at køre ud til reservatet.
Og nu falder Edward igen i min agtelse. Han tager sin dominerende adfærd til helt nye højder.
Da Bella kommer ud i bilen, kan den ikke starte. Sekundet efter sidder Edward pludselig ved siden af hende. Han har saboteret hendes bil for at forhindre hende i at mødes med Jacob.
Lad os lige tage den en gang til.
Han siger ikke, at han bliver vred eller såret, hvis hun besøger Jacob.
Han saboterer hendes bil og venter på hende i mørket!
Piger – hvis en kæreste nogensinde saboterer jeres bil og sidder i mørket for at forhindre jer i at se en ven – så er det et klart faretegn. Det er ikke romantisk. Det er psykopatisk.
Edward forsvarer sig med, at han ikke stoler på varulvene. De er for temperamentsfulde og Bella er i fare, hvis hun hænger ud med dem.
Øeh … virkelig? Lad os se – Jasper forsøgte at drikke Bellas blod, fordi hun skar sig. James ville torturere hende til døde, bare fordi han kunne. Victoria vil dræbe hende, hvis hun får chancen og Vultori-klanen vil optage hende i deres barnemorder-familie.
Til sammenligning stak hun en varulv en lussing og overlevede.
Edward – jeg tror ikke det er varulve, der udgår den største trussel mod Bella.
De besøger Bellas mor, så Bella kan sige farvel. Når hun snart bliver vampyr, er hun nødt til at forlade alle hun kender, for at leve (øeh… eksistere) med Edward for evigt.
Mens Edward og Bella nyder solen (hov – hvorfor glimter Edward ikke en storm op, mens de er på besøg?) er resten af Cullens på jagt. Victoria er nemlig tilbage. Hun er efter Bella for at hævne sig på Edward, der dræbte hendes elskede i første film.
Victoria løber ind på varulvenes territorium, ivrige Emmet springer efter og der opstår en lille diplomatisk krise mellem varulve og vampyrer.
Da Edward og Bella kommer tilbage venter Jacob på dem ved skolen. Edward forsøger at få Bella til at blive i bilen, men hun går over og hilser på Jacob. Han har en advarsel til Edward, at vampyrerne skal holde sig fra deres område.
Bella forstår ikke, og Jacob opdager, at Edward ikke har fortalt hende, at Victoria er tilbage.
Edward, Edward, Edward … lyve for kvinden du elsker? Det er ikke et plus.
Bella bliver forståeligt gal og kører nu med Jacob.
Hun hænger ud med varulvene et stykke tid, før Jacob lader bomben springe. Han giver ikke op. Han vil kæmpe for Bellas kærlighed, indtil hun bliver en af de udøde. Stort drama.
Efter en masse forviklinger slutter vampyrene og varulvene en usikker fred for at arbejde sammen om at beskytte Bella. Varulvene beskytter Bella, når vampyrerne skal drikke bjørneblod. Alt handler om Bella. :-/
Der er mange forhistorier i filmen. Rosalies historie, Jaspers historie, indianernes historie.
Det vigtige er, at nogen er ved at danne en hær i Seattle af nyskabte vampyrer. Nye vampyrer er meget, meget stærke, fordi de stadig har blod i kroppen. De er stærkere og hurtigere end ældre vampyrer, så det er en alvorlig trussel.
Fredsaftalen mellem vampyrer og varulve bliver dog udvidet, så de vil stå sammen i denne kamp. For Bellas skyld naturligvis.
De træner endda sammen under Jaspers kyndige øje. Jeg er ikke helt sikker på, hvad træningen går ud på, for de er alle sammen ældre vampyrer og bevæger sig derfor langsommere. Men de tæver lidt løs på hinanden.
Samme nat har Bella seriens indtil nu tåbeligste åbenbaring. Victoria må stå bag. Selvfølgelig er det Victoria, hvem har ellers generet dem de sidste tre film?
Og så bliver det underligt. Edward vil ikke have Bella i nærheden til slaget (Alice kan praktisk nok se, hvornår hæren kommer), så han vil sende hende væk. Bella nægter, og Edward tilbyder så, at han kan tage med hende.
Vent – Edward vil lade sin familie og varulvene kæmpe mod disse superstærke nyfødte vampyrer for selv at sidde på en bjergtop og flette fingre med Bella?
Gah – jeg får lyst til at stikke ham en, men han vil nok græde og løbe ind i skoven. (Eller – mere realistisk – rive hovedet af mig. Man skal ikke gå rundt og slå på mytologiske væsner, hvis de kan dræbe dig på et øjeblik. Hverken vampyrer, varulve, mumier, Frankensteins monster eller uhyret fra den sorte lagune er specielt vilde med at blive slået. Den usynlige mand er en kylling, men ham kan man ikke ramme. En leprechaun ville fungere. Den er lille og ikke særlig stærk. Du får selvfølgelig ikke noget af dens guld, hvis du tæver den, men med lidt held er den stiv og kan ikke huske det dagen efter. Ahem – tilbage til historien.)
Jacob bærer Bella op på bjerget, så de onde vampyrer ikke kan følge hendes duft. Edward og Bella har slået et telt op og Jacob insisterer på at blive indtil næste morgen, så han kan fungere som ”radio”.
Og nu bliver filmen morsom.
Samme nat bryder en storm løs og Bella hundefryser. Edward kan ikke varme hende – han er jo død og kold som is. Jacob er til gengæld varm og tilbyder galant at varme den frysende pige.
Seriens hidtil sjovest scene udspiller sig mellem Jacob, der ligger i soveposen med Bella, mens Edward er tvunget til at læse hans tanker. 😀
Jacob og Edward har en utrolig urealistisk lig-til-ulv samtale om følelser og forventninger til Bella.
Nu skal jeg ikke spille verdensmand, men jeg har prøvet den slags trekantdramaer en gang eller to i mit liv. To konkurrenter sidder ikke og deler deres følelser på den måde. Det er ikke sådan tingene fungerer i den virkelige verden. Men sjovt er det 🙂
Næste morgen skal slaget stå.
Jacob bliver fortvivlet, da han opdager at Edward og Bella skal giftes, så Bella råsnaver ham da han skal gå.
Øeh…. Ok.
Videre til slaget. Vampyrer vs supervampyrer vs varulve.
Det må være det hele værd.
Der er dog et eller andet galt med kampen.
Disse nye vampyrer er hurtigere og stærkere end Cullens og alligevel bliver de kastet rundt som kludedukker. Og Cullens kan bogstavelig talt slå hovederne af dem.
What? Hvad blev der af hele det-er-næsten-umuligt-at-skade-vampyrer tingen fra første film? De nye vampyrer er stærke, fordi de stadig indeholder blod, men når de bliver slået i stykker, ligner de bare hvidt marmor.
Nå – de nye, seje vampyrer bliver flået i småstykker uden tab fra hverken Cullens eller varulvene, selvom Jacob til sidst kommer til skade.
Og så ankommer Volturi. Anført af Jane, som er filmens skuffelse. Den lækre vampyr fra sidste film er pludselig ikke lækker længere. Jeg måtte slå filmen op på IMDB for at sikre mig, at det var samme skuespiller, for hendes hoved lignede pludselig et græskar. Grrr…
Og igen skal Cullens være usympatiske.
En af de nye vampyrer, en ung pige, har nemlig fået asyl hos dem. De har taget hende til sig, fordi hun overgav sig og ikke ville kæmpe. Det er Volturi ligeglade med, og den store Felix myrder pigen, mens Cullens kigger den anden vej.
Igen! Note til alle – hvis familien Cullens giver jer asyl, gælder det kun indtil nogen stærkere vil dræbe dig. Så træder de pænt til side. Hrmf.
Filmen slutter med at Edward giver Bella en ring, og jeg kan ikke undgå at undre mig over, hvilken udvikling, der har været i filmen. De kunne være sprunget direkte fra sidste scene i New Moon til sidste scene i Eclipse og man var ikke gået glip af andet end action og baggrundshistorier.
Og imprintning.
Åh gud, lad os tale lidt om imprintning.
Varulve kan komme ud for at de uden at ville det ”imprinter” på en pige. Det betyder at de har fundet deres sjælepartner – den udvalgte – og de er nødt til at være sammen. Det skete for Sam, da han mødte sin udkårende, mens han havde en anden kæreste. Han havde ikke noget valg – han måtte være sammen med sin soulmate.
Jacob ville ønske han kunne imprinte Bella, men det er ikke noget, der kan styres.
Det lyder alt sammen lidt suspekt. Hvad hvis pigen ikke er interesseret? Får hun ikke noget valg? Det lyder lidt dominerende på en skidt måde, men filmen er ikke særlig grundig i sin forklaring, så jeg måtte bryde min egen regel og slå op i bogen.
Filmen er ikke så slem. Det er mere action end de andre film indtil nu, og jeg hyggede mig med de morsomme scener som der var en del af. Skuespillet bliver værre og værre og det begynder at genere mig. Alle optræder som karikaturer af de personer, de skal spille.
Men filmen er ikke slem.
Bogen derimod …
I guder.
Tilsyneladende har filmen udeladt et par detaljer fra historien for at gøre den mere spiselig. Detaljer, der skubber hele historien i en meget ubehagelig retning.
Hele episoden om Edwards forsøg på at forhindre Bella i at besøge Jacob var skræmmende nok, men i bogen tager han virkelig det store spring i retning af sociopaten.
Han forbyder Bella at besøge Jacob. Og da han selv skal ud for at drikke bjørneblod, får han sin familie til at kidnappe Bella og holde hende indespærret i to dage, indtil han kommer igen.
Han KIDNAPPER og INDESPÆRRER sin kæreste.
Edward – du er hermed kommet på listen over værste kærestemateriale nogensinde.
Og Bella finder sig i det, så hun ryger på listen over piger, der lever i fornægtelse. Jo, jo, hun bliver sur, men hun reagerer ikke på episoden som det overgreb i hendes personlige frihed, det er. Bella er hermed reduceret til ejendom.
Men dette er stadig ikke den mest foruroligende episode i bogen.
Vi må tale lidt om Quill.
Kan I huske imprintning? Denne her funky scoreteknik, hvor en varulv, der møder sin udkårende, automatisk imprinter på hende, så de to skal være sammen uanset omstændighederne?
Det lød lidt skummelt, ikke? Pigen lød ikke til at have så meget valg. Jacob taler endda om, hvordan han i et forsøg på at glemme Bella cruiser rundt og forsøger at imprinte på tilfældige piger, så han kan blive opslugt i den ægte kærlighed uden hensynstagen til pigernes situation.
Godt – tag en dyb indånding og sæt dig ned (hvis du altså surfer rundt på internettet i stående stilling.)
Filmen springer hen over seriens indtil nu mest bizarre og skræmmende episode. (Går jeg ud fra – guderne må vide, hvad de to andre film har sprunget over).
Quill, en af de andre varulve, kommer nemlig til at udløse det her imprintning. Uden at ville det (det er jo skæbnen) kommer han til at se en af de andre varulves niece i øjnene og imprinte hende, så de to skal være sammen for evigt.
Og pigen er to år gammel.
Ja, du læste rigtigt. En to år gammel pige bliver imprintet af Quill, der nu ikke har andet valg end at vente på at hun bliver voksen. Hun har ikke noget at skulle sige i den forbindelse, og han vil tilsyneladende følge hendes opvækst tæt – som en onkel – indtil hun fylder 18.
Ehhh… Hvad i alverden har Stephanie Meyer tænkt på, da hun skrev dette? Hvad bidrager den episode til den store fortælling?
Det pointeres at deres forhold vil være strengt platonisk, indtil pigen er voksen, men for pokker for er det dog ulækkert. Så når pigen bliver 13-14 år og ”Onkel Quill” passer hende, så skal vi tro at han ikke tænker: ”Hm – hun er jo ved at blive stor nu. Kun fire år til vi skal have sex.”
Han babysitter hende flere gange i bogen og jeg kan ikke undgå at krølle lidt sammen indeni ved tanken.
Og hvad tænker hun om ”Onkel Quill” som tilsyneladende altid er i nærheden og som hun skal splejses med så snart hun er gammel nok?
Gah – Jeg kunne virkelig godt tænke mig at spørge Stephanie Meyer om hele dette setup. Hvad har hun tænkt, hvordan er det meningen læseren skal føle og hvad er hendes planer med parret. Tør jeg overhovedet se de næste to film nu?
Jeg er dybt, dybt overrasket over den udvikling. Historien har taget en drejning, der sætter Edwards attitude overfor Bella i et helt nyt lys og jeg er nødt til at slutte mig til koret, der beskylder serien for at glorificere nogle meget negative idealer til kærester. Der er et tema med meget ældre mænd og helt unge piger, hvor pigerne ikke har så meget at skulle have sagt, der efterhånden fylder meget.
Jeg vil ikke fælde min endelige dom, før jeg har set de to sidste film, men jeg bliver mere og mere mystificeret over seriens popularitet. Det er en romantisk historie, men en hvor de store, røde flag står og blafrer i vinden, mens en fjern stemme skriger: ”Fare! Fare!”
Jeg må sætte min lid til Jacob. Edward er bims, Bella lever i fornægtelse og de andre varulve kan når som helst blive forelskede i børn.
Jacob har indtil nu ”kun” forsøgte at kysse Bella mod hendes vilje, hvilket til sammenligning gør ham til seriens helt.
*Suk*
Serien har brug for bedre helte. Jeg må bære et spinkelt håb om, at Jacob sætter det hele på plads i de sidste film. Banker lidt fornuft ind i hovedet på både varulve og vampyrer, dræber Volturi-klanen og stopper deres barnemord, sætter Bella fri fra Edwards indflydelse og derefter finder sig en ordentlig kæreste med lidt mere personlighed og positivitet end Bella.
Jeg regner med dig, Jacob!
Next stop – Breaking Dawn.
På TvTropes kalderde din sidste note: Wife Husbadry: http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/WifeHusbandry
Og alle mener det er skummelt…
Hej Michael
En ganske glimrende anmeldelse af Eclipse. Man kan tydeligt mærke, at du ikke er en fan af Twilight filmene. Du er en af mange som synes at Eclipse er forfærdelig 🙂
Og det er super sjovt at se dine analyser af Edward Cullen. Jeg giver dig ret i mange ting, men hvis du nogensinde har prøvet at elske en person ubetingelsesløst, så er det ofte at man intet vil risikere og man dermed træffer nogle beslutninger som er imod personens vilje. Blot fordi man ikke vil miste vedkommende. Det er egoistisk, men menneskelig natur.
Kære Michael
Jeg har kun ét at sige; Skynd dig please at få set “Breaking Dawn, Part 1” så jeg kan få noget interessant læsning og et godt grin. x)
Dine ‘anmeldelser’ af de her tre første film i serien er ramt virkelig spot-on og /min/ indre 13-årige gothpige, synes bedre om dine anmeldelser, end om selve filmene.
Med det sagt, har jeg selv lige udsat selvsamme gothpige for “Breaking Dawn, Part 1” og jeg kan kun sige.. glæd dig. ;o) Jég glæder mig til at læse hvad du får ud af den.
Goth-agtige hilsener
Lillith (et af de der tvivlsomme individer på Dennisklubben.dk)
Pippi – det er en hel trope? Meget skummelt.
Sasa – Jeg kan faktisk godt forstå Edward. Det er pigernes idé om ham som god kæreste, der undrer mig 🙂
Lillith – Vi har lige set den. Jeg prøver at samle kræfter til at anmelde den i løbet af ugen. Lidt øv at der er så lang tid til nr. 5 så det hele kunne afsluttes ordentligt.