Et af de helt store, klassiske emner i science fiction er det første møde med en fremmed civilisation. Før i tiden var jeg meget optimistisk omkring dette. Det gav ikke nogen mening at rejse mellem stjernerne for at starte en krig, for har man først teknologien til at rejse de afstande, så bør ressourcer ikke længere være et problem – alle kendte ressourcer findes i nærmest uendelig mængde derude, så der vil ikke være nogen grund til at kæmpe om dem.
Men jo ældre jeg er blevet, jo mere skeptisk er jeg.
Ikke om det kommer til at ske – jeg er sikker på, at der er andre derude og det kun er et spørgsmål om tid, før vi mødes – men om hvor positiv oplevelsen bliver.
De fleste møder med en fremmed civilisation i science fiction traditionen beskriver de fremmede som ”guys in suits”. Altså at de ser anderledes ud, men grundlæggende tænker og agerer som os.
Selv hvis det er rigtigt, så er det dårlig nyt. Vi kan se på vores egen historie. Hver eneste gang en teknologisk avanceret kultur møder en mindre teknologisk avanceret, så går det rigtig skidt for den mindre avancerede. Og det er ikke kun et spørgsmål om erobring og imperialisme.
Selv det blødeste, mest demokratiske møde med såkaldte primitive folkeslag ender med at deres kultur og levevis eroderes.
Hvad skal de stille op med deres kultur, når de pludselig møder hele verden? De oplever at der ikke er brug for deres kompetencer, og de kan ikke følge med i de nye kompetencer der kræves. Rodløshed, håbløshed og ofte massiv alkoholisme følger i kølvandet på kulturmøder mellem menneskelige civilisationer.
Og intet tyder på at avanceret teknologi automatisk gør en kultur til demokratisk og respektfuld. Romerne var langt længere fremme end de omgivende kulturer, men deres idé om demokrati og statsstyre var ganske brutal.
Da europæerne kom til Sydamerika medbragte de en teknologisk revolution, der omgående udløste først et blodbad og derefter en epidemi, da de fremmede bragte sygdomme med sig.
Vi ser det konstant igennem verdenshistorien. Kun nu her i moderne tid er menneskerettigheder og demokrati blevet anerkendte goder, og det halte stadigvæk over det meste af kloden.
All your base are belong to us
Og vi er alle sammen mennesker. Vi er på det samme, biologiske hold.
En fremmed civilisation vil ikke bare være andre væsner, de vil tilhøre en hel anden biologi.
Vil vi kunne forstå hinanden?
Det er vigtigt at indse, at meget af vores bevidsthed og tankevirksomhed er styret af hjernens kemi – processer der stammer fra en lang evolutionært forløb, der ikke nødvendigvis er universelt.
Kan vi kommunikere med væsner, der ikke forstår kærlighed? Kærlighed er vel et biprodukt af kønnet formering – naturens måde at få os til at danne par og tage os af afkommet. Hvis ”de fremmede” ikke har været igennem sammen udvikling, kan de så forstå konceptet?
Har de noget begreb om individets rettigheder, eller er de 100% fællesskabsorienterede?
Og giver deres tanker nogen mening for os? Ville vi kunne forstå en søpølse, hvis den kunne kommunikere (og var intelligent)? Den er så fremmed, at vi ikke har noget at tale om.
En anden udfordring er forskellen i intelligens.
Det er ekstremt usandsynligt at en anden civilisation har præcis samme intelligensniveau som os. Hvis de er dummere, kan de ikke rejse mellem stjernerne, så de er sandsynligvis smartere. Igen kan vi skæve til vores egne erfaringer.
Chimpanser er vores tætteste familie i dyreriget. En voksen chimpanse er ca. på niveau med et tre-årigt barn. Det er ret tæt på os, når man sammenligner med resten af dyreriget.
Hvordan er vores forhold til chimpanser? Tja, en ting vi ikke gør er at lære dem nye ting.
Vi er ikke ude i junglen og lære dem at bruge værktøj. Vi forsøger ikke at lære vilde chimpanser medicin eller grundlæggende brug af redskaber. Vi forhindrer dem ikke i at gå i krig med de andre chimpanser.
Vi studerer dem og lader dem ellers klare sig selv på deres eget niveau.
Og de er bogstavelig talt vores fætre og kusiner.
En anden civilisation vil formentlig være mindst lige så langt fra os i intelligens som vi er fra chimpanser, men de vil samtidig tilhøre en helt anden biologisk klasse. Hvorfor i alverden tror vi, at de vil behandle os som ligeværdige, når vi ikke har de samme tendenser selv?
Det bliver spændende når dagen kommer. Måske lidt for spændende.
