Så landede den første anmeldelse af Tænkehatten-bøgerne og den er heldigvis god 🙂
Det er Jette fra Gyseren, der har set nærmere på bøgerne.
Hun skriver:
“Jeg har læst de tre første og kan kun anbefale dem.
[…]
Serien er rettet mod de +10 årige, og sproget er i den lette ende. Når det er sagt, så er der bestemt ikke noget sødsuppe over Er jeg smuk? Uhyggen er i højsædet, og Michael Kamp skåner ikke sine hovedpersoner. Her er ingen garanti for en lykkelig slutning.
Flemming Schmidts fantastiske sort/hvide illustrationer bidrager til yderligere at hæve den dystre stemning, så serien er absolut ikke for svage sjæle. Men kender du en ung gyserentusiast, vil Er jeg smuk? med sikkerhed være et hit. Selvom her næsten er garanti for onde drømme …”
Det kan vi lide 🙂
Læs hele anmeldelsen HER.