På lørdag afholdes det årlige Forårsmarked i min lille hjemby, Kirke Hyllinge.
Jeg kommer til at stå i min egen bod og sælge mine egne udgivelser til en god pris. Inklusiv den nyeste, Taranteller og Tungekys, der officielt først udkommer om to uger.
Ud over mit smukke fjæs kan man finde:
* Slagter Anders som griller lækkerier
* Stensbølgaard gårdbutik
* Gårdbutikken Espehøj
* Drejagergaards Biavl med honning og lys
* Sykassen med stof og sytilbehør
* Home med en aktivitet
* Stenbæk El med varmepumper og knaldtilbud på brugskunst
* Rema med en aktivitet
* Fakta byder på gratis frugt
* Østervang med geden Bambi og hendes gedekid Josefine, et får med to lam og den nuttede lille kælne kalv Maren
* En bod med salg af flotte tæpper
* Hyggebod med salg af lækkert bagværk, kaffe, te, sodavand og øl
Kom og vær med 🙂
Det hele løber af staben lørdag d. 11/5, klokken 10-14 i centrum af Kirke Hyllinge.