Så kan jeg endelig afsløre den digitale genudgivelse af to af mine ældre titler.
Fordærv og Hvor De Gamle Visner udkom i henholdsvis 2007 og 2008, men har aldrig været ude som e-bøger. Før nu.
Tellerup var interesserede i at overtage de gamle rettigheder og sende dem ud på det digitale marked, så nu kan de igen købes. De har ellers ikke været i handlen siden 2012.
Jeg ved ikke om der kommer lydbogs-versioner på et tidspunkt, men nu er de her i hvert fald.
Fordærv er en horror-komedie sat i folkeskolen. Det var mit første hit og åbnede vejen for at være med i større officielle udgivelser.
”Lille Anne fra 3. havde mistet både sin kind og sin skoletaske, og det var strømmet ind med forældreklager.”
Køb den HER.
Hvor De Gamle Visner er en gyser sat på demensafsnittet på et plejehjem, hvor noget er helt galt.
Køb den HER.
Begge titler er en del af den produktion jeg selv kalder for Social Horror. Horrorhistorier med en solid baggrund i socialrealismen, der kommer til at fungerer både som historie og som kommentar til vores samfund.
De er gode 🙂
De er også tilgængelige på e-reolen og Mofibo.