Ok – vi skal lige tale lidt om kunstig intelligens og fremtidens forfattere.
Som regel når vi hører om jobs der er i fare for at blive overtaget at robotter eller AI så taler vi om chauffører eller børsmæglere.
Vi plejer ikke at se kunstnere som truede.
Men det er muligvis ved at ændre sig.
IFLScience har en artikel om chat-botten Shelley (ja, efter den berømte forfatter), der er ved at lære at skrive små horror-historier. Den tweeter dem ud hver time og selv om der er meget skrammel imellem, så er det ikke nogen dårlig start, når man ved hvor hurtigt dette felt udvikler sig.
Lad os se et eksempel.
Ikke specielt overvældende, men idéen er der. Man kan se i hvilken retning historien går, selvom der er plads til forbedring.
Ser du – horror kræver ikke et magisk talent. Det er struktur i horror – der er en opbygning af stemning, som jeg sagtens kan se en avanceret logaritme håndtere.
Computeres største fordel frem for mennesker er den hastighed de kan løse opgaver i.
Hvis – HVIS – en bot lærer den fundamentale struktur i fortællinger, og den derefter selv læser samtlige roste horror-romaner fra de sidste 50 år … hvad så?
Alpha Go Zero lærte sig selv at spille Go og på kun tre dage blev den god nok til at slå verdensmesteren.
Skal jeg i fremtiden konkurrere med en forfatter-bot, der trækker på de samlede forfatterskaber fra alle de store navne i branchen?
Det kan godt se sådan ud.
Fortællinger har regler. De indeholder narrative strukturer. Der er intet i processen fra en idé til den færdige roman som en tilpas avanceret computer ikke ville kunne håndtere.
Lad os tage et andet eksempel.
Botnik Studios brugte teknikken bag autocorrect til at skrive et nyt Harry Potter kapitel. Botten indlæste samtlige 7 Harry Potter bøger for at træne dens ”predictive keyboard” og herefter godtog de alle dens forslag til teksten.
Resultatet er ikke elegant, men det er fascinerende. AI’en har selvfølgelig ingen idé om, hvad den skriver, men fordi den forsøger at efterligne strukturen i de andre bøger, kan vi stadig genkende både univers og handling. Også selv om historien bliver ret morbid.
Lad os se de første to sider:
BEEF WOMEN!
Læs videre HER.
Jeg ville oprigtigt gerne læse endnu mere og se, hvor det hele fører hen. 🙂
Det er nemt at rynke på næsen af de primitive historier, men er der en ting AI har bevist igen og igen, så er det at vi ikke skal undervurdere hastigheden de forbedres i.
Her er en munter montage af de gående robotter, der deltog i DARPA Robotics Challenge i 2015:
Og her er vi i 2017 – kun to år senere:
Tja – det var sjovt at være relevant i et par år. :-p
Heldigvis kan robotter ikke få bibliotekspenge. Endnu.
