Gallowwalkers kan bedst beskrives som Hellraiser i en cowboy-setting.
Det kunne være ret godt. Det kunne være fantastisk.
Men det er noget hø.
Jeg ved ikke hvad Wesley Snipes koster at hyre efterhånden, men han burde være bedre end dette.
Filmens største problem er at historien er noget rod. Filmen starter med en fortælling om en nonneorden, der bevogter porten til Helvede. Herefter følger vi en skummel familie, der hælder blod i en brønd, får et tilbageblik til en voldtægt og haster videre til filmens første skudduel mellem tre kardinaler og W. Snipes. Så følger en ny historie om en flok fangere, der skal sendes videre, der iblandt en saloon-pige, der får en del skærmtid.
Der er ingen forklaring eller tilsyneladende sammenhæng mellem de enkelte scener og man taber hurtigt interessen for både personer og historie.
Hvorfor får saloon-pigen så meget tid på skærmen, når hun ikke har nogen rolle i historien? Hvorfor vender skurkene tilbage fra de døde som Hellraiser-inspirerede monstre uden hud, mens andre folk tilsyneladende kommer tilbage som sig selv?
Der gøres intet forsøg på at forklare de enkelte elementer, selvom vi får baggrunden for genopstandelserne da der er ca. et kvarter tilbage af filmen. En forklaring der ignorere at de vender tilbage som en slags dæmoner og i øvrigt dør lige så nemt anden gang.
Det er ærgerligt, for der er mange gode idéer i filmen – hvem elsker ikke at se skurke, der skærer ansigterne af sine ofre og syr dragter af hud til sig selv? Men her bliver idéerne bare kastet op i luften og der er op til seeren at finde mening i historien.
Enten er Wesley Snipes blevet gammel eller også har der været dårlig korordination på stuntholdet, for vi er langt fra niveauet i Blade.
Jeg var ved at falde i søvn tre gange og er ellers nem at underholde.
Øv.
Jeg giver dig kun ret.
Da jeg opdagede det handlede om vampyrer igen, tænkte jeg. “Ja ok, det kan fungere, jeg har nydt Blade filmene”. Men jeg blev grusomt skuffet, handlingen var noget hø, action scenerne var ikke bedre, og hans skuespil var ikke eksisterende.