So … I’m back.
Jeg har igen været i bøtten med anime og nyder mit nye abonnement på Qrunshyroll. Der var et tilbud på tre måneder for 9$, så det var jo ikke til at modstå.
I dag – Girls und panzer.
Lad os se traileren:
Girls und Panzer finder sted i en alternativ virkelighed, hvor den mest forfinede sportsgren for unge piger er tankery – sporten at kæmpe med kampvogne i store slag mellem de forskellige skoler.
Det lyder umiddelbart spøjst, men serien er ret sjov. Kombinationen af historiske kampvogne og pigernes tilgang til sporten, hvor de går fra at være det nyeste, undertippede hold til at skulle konkurrere for alvor, er både sjov og spændende.
Det *er* en japansk serie, så der er del glimt af trusser og de har hele tiden deres skoleuniformer på med MEGET korte skørter, men bortset fra den lille kulturelle særhed, så er det skønt at pigerne ikke er seksualiserede. De er kompetente aktører der i løbet af serien bliver til hele, selvstændige og selvsikre individer. De skal ikke reddes af nogen, men håndterer deres udfordringer selv.
Hvilket selvfølgelig er seriens budskab.
Omdrejningspunktet for deres udvikling er selvfølgelig de store slag mod andre skoler. Man er nødt til at acceptere en lille særhed omkring fysikken. Kampvognene skyder med skarpt, men selv om det fyger med granater og maskingeværild, stikker pigerne gerne hovedet ud af kampvognen for at få et overblik. Det er en forudsætning for serien at den er hyggelig – ikke indsmurt i kropsdele og døde piger.
De andre skoler repræsenterer hver især en karikatur af andre kulturer. Amerikanerne drikker hele tiden cola og er højtråbende og pralende, mens briterne selvfølgelig drikker te og er indbegrebet af roligt overblik. Russerne kæmper selvfølgelig i permanent vinter og har mange, mange kampvogne med mod holdets få.
I det hele taget et kampene ikke balancerede på nogen måde, og det er svært at forestille sig sådan en sportsgren fungere i virkeligheden, men det er endnu en kamel der må sluges for at nyde serien.
Det er en forholdsvis kort serie med kun 12 afsnit, men er man det mindste interesseret i kampvogne eller har man bare lyst til en hyggelig serie, så kan den varmt anbefales.
Den kan ses her på Crunshyroll.