Horror vs det ækle

Horror og det ækle har altid gået hånd i hånd. Utallige bøger og film har taget udgangspunkt i en ulækker eller ubehagelig idé og kogt en historie over den. For hver vellykket psykologisk gyser må der være adskillige historier, der forsøger at overvælde læseren eller seeren med afrevne lemmer, muterede monstrøsiteter eller hvad skaberen nu synes er ulækkert. Det er nu min påstand, at selvom de to begreber kan køre parløb et stykke af vejen, så er det ækle ikke nødvendigvis uhyggeligt.
Hvorfor jeg overhovedet kommer ind på dette?
Jeg så The Human Centipede den anden dag.
Ja, man kan jo ikke sige specielt meget begavet om filmen. Der vil være spoilers i det følgende (dog ikke mere end i traileren, der nærmest er hele filmen på 2,33 minutter), så hvis du gerne vil opleve glæden ved afføring som horror på egen hånd, bør du springe resten af omtalen over.
To unge piger og en fyr fanges af en gal videnskabsmand, der har som sit mål at skabe et menneskeligt tusindben. At samle tre mennesker mund-til-røv ved en operation, så de sidder sammen på langs. Med overskårne sener i knæene, vil de kun kunne kravle rundt og han vil få sin bizarre idé opfyldt.
Det lykkes.
Slut.
Der er selvfølgelig en masse fyld med klamme tyskere, et flugtforsøg der trækker ud i det uendelige og en påklistret finale, men i bund og grund handler det om at se de tre mennesker hænge sammen med fælles fordøjelseskanal. Man sidder og venter på, at den forreste skal på toilettet, og det er den eneste scene, jeg fremover vil huske om end ikke på den gode måde. Man kan ikke undgå at blive irriteret over det tynde plot, specielt tricket med et flugtforsøg der mislykkes, der tydeligvis kun er med for at klemme filmen op på en anstændig længde.
Er det så en forfærdelig film?
Nej, det er det ikke. Den er bare ulækker og ligegyldig. Det var selvfølgelig forventet, når man ser forsiden og traileren, som ikke ligefrem skjuler, hvad der vil ske. Som sagt kører filmen på det ækle og ikke det uhyggelige. Det mest uhyggelige er faktisk, at undertitlen er: “First Sequence”.
Man kan altså frygte at der kommer mere med samme tema, selvom jeg ikke kan regne ud, hvordan de vil koge mere suppe på den idé.
Skuespillet er anstændigt og pigerne kønne, men ellers er der ikke så meget at komme efter.

Faktisk blev idéen allerede brugt for mange år siden i spillet Afterlife, hvor man skulle bygge himlen og helvede Sim-style. En af straffene i helvede var, fuldt opgraderet, at tusindevis af mennesker hang sammen på denne måde. Det var straffen for grådighed. 🙂