Det er et spørgsmål jeg får med jævne mellemrum.
Hvad er fascinationen ved at skrive horror? Hvorfor er det sjovt at gøre folk bange?
Jeg kan komme med en lang forklaring om udfordringen i den svære kunst eller det psykologiske favntag med vores egen frygt, men det er alt sammen efterrationaliseringer.
Sandheden er at frygt er som en god vin. Den kan nydes. Og ligesom man ikke kan beskrive hvorfor en god vin smager godt, kan man ikke beskrive glæden ved at rammer plet i frygtecentret hos andre.
Enten kan man lide det eller også kan man ikke.
Lad mig illustrere med et par billeder.
Der er ingen angivelser på hvor de stammer fra, men mit bud er at de er taget i et amerikansk haunted house. Det er en ret stor ting derover.
Et meget vellykket haunted house ser det ud til.
Hvem kan se disse billeder af skrækslagne mennesker og ikke føle en varm, behagelig rislen inden i? 🙂
These Frightened Faces Will Make Your Day
(Og nej, man får desværre ikke opklaret, hvad det er, der skræmmer dem så effektivt.)
