Så er der kommet et interview op på Fantastiske Forfattere om Bunker 137.
Dine bøger har gerne været kategoriseret som ungdomsbøger, men denne gang virker det, som om du sigter lidt bredere. Er det sandt og i så fald hvorfor?
Nej, jeg skriver altid (med få undtagelser) til mig selv. Jeg gider kun skrive de bøger, jeg gerne selv ville læse. Dog foretrækker jeg et simpelt, effektivt sprog, så unge har muligheden for at læse med, hvis emnet fanger dem. Jeg skriver ikke direkte til unge, så det er misvisende at kalde mig børne- og ungdomsforfatter, men det er en stor diskussion i sig selv. Dansk Horror Selskab er jo stiftet for at gøre opmærksom på horror som voksenlitteratur, så det rammer ikke kun mig.
Til gengæld kan jeg mærke, at mit fokus ændres. Jeg har selv kaldt min genre for social-horror, da en del titler både er horrorhistorier og sætter fokus på nogle sociale problemstillinger, men jeg bevæger mig mere og mere i retning af noget, man kunne kalde forældrehorror. Altså hvor det er rollen som forældre, der er bærende i forhold til hovedpersonerne. Jeg tror ikke, man for alvor forstår Jürgen i Bunker 137, med mindre man selv har børn.
Nogle af de fremtidige titler har endnu større fokus på dette, så temaerne er i hvert fald ikke målrettet unge.
Hele interviewet kan læses HER.
