Køb et lig

Vi har alle sammen prøvet det.
Man sidder i privaten og lader blikket glide rundt blandt de stilede møbler, da man igen bemærker en ubalance. En forstyrrelse i boligens feng shui. Et hul i din mana. En skævhed i din ying og yang.
Dér, lige ved siden af mormors antikke kommode, mangler der noget. Der burde sidde et lig i en gyngestol.
Bare for at sætte prikken over i’et og højne stemningen omkring spisebordet.
Nu er der heldigvis hjælp at hente til alle de stakkels hjem, der ikke har gemt en forfader i kælderen eller på loftet. En hjemmeside har i mange år solgt lig, så man ikke længere skal henslæbe sine dage i et kadaverløst bolighelvede.
Hjemmesiden hedder Corpses for sale og manden bag, Di Stefano, tager under 600$ for sine lig.
De er naturligvis kunstige (til mulig skuffelse for de mere ekstreme grene af horror-scenen), men Di Stefano lover, at de er ekstremt virkelighedstro, kan fås i to forskellige stadier af opløsning og kan bøje i alle led. De skulle være så gode, at selv når man er tæt på, vil det eneste der afslører, at de ikke er ægte, være den manglende stank.
Det er flere år siden jeg fandt hjemmesiden og jeg har tit tænkt på den. Hvor ofte har man brug for sådan et kunstigt lig? Sikkert ret sjældent, men effekten må være fremragende.
Stil dit lig bag badeforhænget på badeværelset, når du har gæster, og vent. På et eller andet tidspunkt vil en nysgerrig, toilettrængende gæst lige skulle sikre sig, at der ikke står nogen bag forhænget. Forhåbentlig efter de har brugt toilettet.
Eller sæt liget i et skab og bed en ven eller familiemedlem om lige at hente noget til dig derinde. Bang! Omgående morskab (og mulig skilsmisse).
Læg det i bagagerummet og kør lidt for hurtigt forbi en fartkontrol. Det bliver en god historie til familiesammenkomsterne.
Eller sæt det ved computeren, gem dig og vent på at familien kommer for at se, hvor du bliver af.
Så mange muligheder.
Og 600$ er jo ikke mange penge. 😎

Dette indlæg blev udgivet i Kunstnere der inspirerer og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Køb et lig

  1. Gnus skriver:

    Haha, genialt! Nu ved jeg pludselig, hvad de næste års lommepenge skal bruges på 😀 xD

  2. Nove skriver:

    Du er klam!

  3. pølse skriver:

    få et polititilhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *