Kamp fylder 40!

Horror cake
Så vågnede jeg en morgen og var lige pludselig blevet 40!

Hvordan havde det sneget sig ind på mig? Jeg har nu forladt trediverne og suser ud i næste kapitel. Tid til at gøre status. Til at se på sit liv og beslutte om man er godt tilfreds, eller om det er på tide med en lille midtvejskrise.

Et af mine livsmål er at få 100 romaner på gaden, før jeg stikker glødelampen i vejret. Med en forventet levetid på 82 år plus fremtidige medicinske gennembrud, minus livsstil-relaterede komplikationer, så har jeg nok ca. 40 år endnu.

Jeg har ni romaner ude, så to om året resten af livet er måske at spænde buen rigelig hårdt. Heldigvis er det et gradueret mål, og trinnet under 100 hedder 50.
41 romaner på de næste 40 år er absolut muligt.

Tidligere ville jeg være presset over at fylde 40, men jeg er et andet sted i mit liv nu. Som forfatter er jeg stadig våd bag ørerne, og min anden karriere kører fint. Jeg kan formentlig fortsætte som nattevagt til jeg skal pensioneres.

Der ligger notater til de næste 19 romaner og ca. 35 noveller på min harddisk, så jeg burde ikke løbe tør for materiale forløbig.

Jeg er godt tilfreds med at være, hvor jeg er. 🙂

Tellerup har et godt tilbud i den festlige anledning, og du kan se mere HER, når det kommer online.

Dette indlæg blev udgivet i Begivenhed, Personlig og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *