Så er det igen muligt at opleve mig på scenen.
Vallekilde Højskole inviterer til Litt Talk d. 7. – 8. februar.
Litt Talk er et koncept inspireret af TedTalk, hvor forfatteren er på scenen i ca. 20 minutter og fortæller om et relevant emne. En lang perlerække af forfattere står klar til at tage imod med inspirerende oplæg og godt selskab 🙂
Jeg går på lørdag d. 7. februar kl. 11.30 med et oplæg om angst-spiralen og læseren som medskaber. Et lille blik ind i et par teknikker bag det gode gys og lidt filosofi om gysets karakter.
Spændende, spændende.
Ud over mit friske korpus kan I opleve Helle Helle, Lene Kaaberbøl og mange, mange andre.
I kan se præsentationer af alle forfatterne HER.
Der kan købes både billeter til både enkeltdage og hele weekenden.
Det er også muligt at se tidligere års litt talks helt gratis online. Her er både Kenneth Bøgh Andersen, Hanne Vibeke Holst og mange flere.
God fornøjelse.