KBH Læser: Blod og blæk i Wicked Workshop

12508957_10208797289837389_7685728136094021328_n

På lørdag vil der være mulighed for at møde bøde mig og en række andre horror-kunstnere til begivenheden Blod og Blæk i Wicked Workshop.

Begivenheden er skabt i forbindelse med KBH Læser som et samarbejde mellem Dansk Horror Selskab og Wicked Workshop.

Der bliver altså mulighed for BÅDE at få (endnu) en tattoo OG høre mig læse op. Dog ikke samtidig. Vi skulle nødig have at nålen smutter fordi tatovøren bliver forskrækket. :-p
Ses vi?

De skriver:

Blod og blæk i Wicked Workshop.

En hel dag fyldt med rædsel. Klokken 11 indledes et walk-in, hvor horrormotiver og John Kenn Mortensens monstre tatoveres til nedsat pris.

Klokken 16 ankommer John Kenn Mortensen selv, og her har man mulighed for at købe en bog eller en t-shirt – og selvfølgelig få en doodle i. Mens man venter på tatoveringer eller bare fordi man er nysgerrig, kan man se de arbejdende værksteder i Sankt Hans Gade. Her er både smykkedesign i Rock’n’Gold og tilvirkning af rekvisitter til film.

Klokken 17.30 tages den sidste kunde i tatovørstolen, så det er først til mølle.

Klokken 18 går fire forfattere fra Dansk Horror Selskab (Steen Langstrup, Michael Kamp, Patrick Leis og A.Silvestri) på, og læser udvalgte historier op fra deres bagkatalog. Det bliver helt sikkert ikke for børn … men det er tilladt at kigge frem mellem fingrene.

Læs mere om Wicked Workshop (https://www.facebook.com/WickedWorkshop)
Læs mere om Dansk Horror Selskab (http://danskhorrorselskab.dk/)
Læs mere om Rock’n’Gold (https://www.facebook.com/rockngold/)
Læs mere om John Kenn Mortensen (https://www.facebook.com/John-Kenn-Mortensen-Fan-187366434622180/)

Kom glad op – og tag vennerne med! Det er nemlig gratis!

Tilmeld dig HER – eller du kan bare dukke op.

Wicked Workshop
Sankt Hans Gade 17, Kælderen
København N

Dette indlæg blev udgivet i Begivenhed, Forfatterskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *