Jeg var på date med en stor abe i går aftes.
Kong: Skull Island er en monsterfilm med 100% action. Den nye Godzilla tog sig god tid før der kom gang i de store bæster, men filmen her er ikke fedtet med Kong. Vi ser rigelige og hyppige scener med den elskelige abe, når han flår og smadrer sig igennem filmen.
Kong: Skull Island er ikke en genindspilning af King Kong, men fortæller en ny historie om Kong.
Det er både godt og skidt.
Det er rart at man ikke (igen) skal igennem den samme tragiske historie, hvor man kender slutningen allerede, når man sætter sig i stolen.
Til gengæld mister den sin status af klassiker.
Uden det afsluttende følelsesmæssige slag i maven går man ud fra biografen efter et drøn af en film, men ikke påvirket på samme måde.
I stedet for at spejle vores menneskelighed i aben, så får vi nu en to timers tur i rutchebanen, hvor alverdens gigantiske bæster dukker op og folder sig ud.
Stemningen låner heftigt fra film som Apocalypse Now og det er en lækker afveksling fra andre monsterfilm.
Effekterne er fantastiske og filmen er fyldt med scener der hører hjemme på en plakat.
Det er til gengæld lidt ærgerligt at historien er så forudsigelig som den er. Når de nu fortæller en ny historie, kunne de godt have overrasket os et par gange. Man ved hele tiden hvor historien fører hen, men er godt underholdt på vejen.
Er den værd at se?
Bestemt ja. Filmen er en opvisning i hvordan en velsmurt monsterfilm skal skrues sammen og er must-see hvis man er fan af genren.
Og, øeh, Kong er blevet større. Meget større.
Jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner.
Den opfylder på underholdningskontoen og er fantastisk flot, men den kommer ikke under huden på dig på samme måde.
