
“Teddy Vork, Rikke Schubart, Michael Kamp og Lars Kramhøft”
Jeg var en enkelt dag på Fantasticon i år, men på grund af tidspres kunne jeg desværre kun deltage et par timer.
Jeg ankom to timer før min paneldebat og havde lige tid til at se et punkt eller to. Det er altid et dilemma når der kører flere spor samtidig, og Fantasticon havde tre simultane spor, hvor jeg egentlig gerne ville se det hele.
Jeg valgte at gå ind til kortfilmshowet, da det er nemmere at gå mellem to kortfilm, end forlade salen midt under et interview, og jeg skulle nå at komme på plads til mit eget.
Jeg ser for få kortfilm i det hele taget, så jeg havde ikke set de tre programsatte film.
Nu er solen død, Den Fremmede og Emma blev alle sammen vist, men jeg nåede kun de to første.
Nu er solen død
Daniel Bødker Sørensen står bag denne kortfilm, der vandt CPH PIX 2015 Movie Battle. Han har selv finansieret den og den har kostet i omegnen af 30.000,- at producere.
Det er ret fantastisk at teknologien i dag er blevet så billig, at man kan optage en fin kortfilm for egne midler.
“Nu er solen død” kan bedst beskrives som en POV gyser og selvom jeg er en ganske hærdet seer af al horror, så fik den sgu skovlen under mig en enkelt gang, hvor jeg lettede i sædet.
Jeg må prøve at finde flere af hans kortfilm.
Den Fremmede
Nuka Wølks afgangsprojekt fra filmskolen er solidt plantet i sci-fi land, men overraskende nok mødte hans projekt en del modstand fra skolen.
Jeg sludrede lidt med ham efterfølgende, og der var flere scener planlagt, som skolen havde afvist, selvom de ville passe perfekt ind i stilen. Det blev jeg noget overrasket og skuffet over.
Det har forhåbentlig ændret sig siden da, men det lød ikke som om danske genrefilm har det nemt derude.
Det er ellers skønt at se danske filmfolk give den gas.
Emma
Jeg kunne desværre ikke nå at se Emma, før jeg selv skulle gøre mig klar, men I skal da ikke snydes for muligheden.
Instrueret af Philip Th. Pedersen (ifølge Ekko – der stod ikke noget om det i programmet)
Jeg kan ikke komme med nogen guldkorn, da jeg ikke hørte oplægget bagefter, men den er helt klar værd at se.
Endelig var tiden kommet til panelet, hvor Teddy Vork, Rikke Schubart og jeg selv skulle diskutere udfordringerne med horror til et moderne publikum. Lars Kramhøft havde en lang stribe oplæg klar, men selv om vi havde en time til rådighed virkede det som kun 20 minutter, før næste hold stod klar til at overtage salen.
Vi kunne sagtens have fyldt to timer ud uden at det var blevet hverken kedeligt eller intetsigende.
Efter panelet havde jeg lige tid til at sludre lidt med kollegerne, før turen igen gik mod hjemstavnen.
Alt i alt var det en god con omend jeg så en ret begrænset del af den.