Jeg var på krimimesse i weekenden.
Jeg har efterhånden været der en del gange og vejret var mildt i år. I år kunne man stå i solen og nyde en fadøl.
For to år siden var det snestorm.
Det gode vejr havde lokket mange mennesker til, så der var sort af krimifans så langt øjet rakte.
Foto: Henrik Einspor
Jeg gik på scenen kl. 12 i børneafdelingen for at fortælle om Nekromathias og hvordan jeg griber det an, når jeg skriver morbide tekster til børn. Jeg havde forberedt et flot foredrag med en lang powerpoint-præsentation.
Som jeg efterlod derhjemme.
Jeg fik lidt svedige håndflader, da jeg stod med præsentationen til et andet fordrag, men så må man tænke hurtigt og få billederne til at passe med det nye fordrag.
Digt! Digt, din hund!
Efter foredraget måtte jeg haste ned og stå i Tellerups bod, så jeg var tilgængelig, hvis nogen ville købe bøgerne. De solgte bedre end forventet, men sjovt nok kun når jeg ikke var i nærheden.
Det er altid lidt frustrerende med krimimessen, for jeg vil både høre en masse foredrag OG socialisere med mine kolleger. I år blev det til få foredrag og meget social kontakt. Messen har samlet alle afdelinger i selve fængslet nu istedet for at have arrangementer i den nærliggende sportshal, hvilket ikke fungerede optimalt.
Skulle jeg komme med et enkelt kritikpunkt var køerne til madboderne alt for lange midt på dagen. De kunne have solgt dobbelt så meget med flere boder åbne, for rigtig mange valgte ikke at stå i kø en halv time for en pølse. Eller en øl.
Højdepunktet var selvfølgelig uddelingen af Årets Horrorudgivelse der i år gik til Thomas Strømsholt med novellesamlingen Dr. Wunderkammers Oversættelser.
Stort tillykke til Thomas, der ikke kunne være tilstede, så prisen blev modtaget på hans vegne af Henrik Sandbeck Harksen.
