Jeg blev for nylig spurgt på et netfora, hvordan man håndterer kritik.
Kritik er altid svært. Det er noget man skal øve sig på. Men – har du først givet teksten fri og sendt den i omløb, så er det ikke længere “din” tekst. Så vil læserne opleve og vurdere den på helt andre præmisser, end man havde forestillet sig.
Jeg har nogle gode test-læsere, der godt tør sige til, hvis jeg har skrevet noget lort, men det er aldrig sjovt at høre, at det man har brugt ½ til et helt år på at skrive “ikke fungerer”.
Bare man er opmærksom på, at uanser hvad man skriver vil 10-20 % ikke kunne lide det (Et tal jeg har fra Stephen King). Hvis to ud af ti testlæsere hader den, men resten kan lide den, så er alt godt. Hvis otte er negative, så skal der ske noget.
Stephen Kings Om at skrive kan i det hele taget varmt anbefales. En af de andre ting han skriver om kritik, er at man som kunstner må forsøge at frigøre sig fra forsvarspositionen. Når man spændt venter på dommen over sit nyeste projekt, må man være klar til at lytte med åbent sind. Det første, der som regel kommer ud af munden på forfatteren, når en testlæser peger på en svaghed, er: “Ja, men …”
Den skal man kvæle.
Læseren, der lige har købt din nye værk for en mindre formue, har ikke den luksus, at du sidder ved siden af til at forklare din tekst. Den skal stå på egne ben.
Man skal lytte til sine testlæsere, specielt til deres kritik. Hvorfor har man dem ellers? Huju-piger gør dig ikke bedre. Og tit ved man det jo godt. Tit har man i sit stille sind været lidt usikker på den passage, de ikke kan lide. Andre gange bliver man overrasket, når den geniale, underfundige drejning, slet ikke fungerer. Eller er så underfundig at ingen opdager den.
Selvfølgelig gælder ovenstående hovedsageligt testlæserne. Er bogen først udgivet kan du ikke ændre på den. Så er al kritik naturligvis et udtryk for, at de er idioter og ikke forstår dit talent 😉
Og så er der anmeldelserne. Elsket af nogle, frygtet af mange.
Det er nervepirrende at vente på de første anmeldelser af en bog, for de betyder så meget for salget og omtalen. Specielt den evigt vigtige lektørudtalelse, der er din adgangsbillet til bibliotekssalget. En god lektørudtalelse betyder at mange biblioteker investerer i dit talent, mens en dårlig kan bremse udbredelsen kraftigt.
Man kan ikke rigtig gøre noget ved det, andet end få hård hud på indersiden. Historien er givet fri og må klare sig selv derude i konkurrencen med alle de andre.
Man må simpelthen forvente, at ind imellem bliver man slagtet. En anmelder kan have en dårlig dag, eller forvente noget andet end det du leverer. Der kan være tusinde grunde til en dårlig anmeldelse (inklusiv at din tekst rent faktisk er noget lort), så man må tage det i stiv arm.
Moln – Jorden husker har fået fantastiske anmeldelser, men jeg har skam prøvet at blive slagtet. Min debut (Bobs Saga) fik også en del ros, så længe den blev læst med ironiske øjne. En enkelt anmelder så noget helt andet.
Prøv lige at synke aftenkaffen til den.
Heldigvis kunne han godt lide toeren og det var ikke min første anmeldelse, men det kan være barskt. Havde det nu været første gang jeg sendte en bog til anmeldelse, havde min karriere sikkert set anderledes ud nu. Heldigvis havde jeg andre anmeldelser, det var positive, så det kunne arkiveres under de 10-20%
At håndtere kritik skal læres. God kritik gør dig en bedre forfatter, negativ kritik gør dig tykhudet. Hvis alt andet fejler, er hele verden befolket af idioter og du er forud for din tid.
Pingback: Når man sender manuskriptet til et forlag (2/3)