Jeg har en novelle med i årets udgave af Læseraketten. Læseraketten er et gratis undervisningsmateriale der stilles til rådighed for skoler overalt i landet og hvert år tager fat i et tema.
I år er det Burkina Faso.
Der er noveller, opgaver og undervisningsmaterialer til et helt forløb inkluderet i materialet.
Jeg deltager med “Telefonfis” der som bekendt vandt Undervisningsministeriets Drengelitteraturpris i 2012 og har til anledningen indtalt novellen. I kan altså læne jer tilbage og nyde min bløde stemme fortælle historien om en omgang telefonfis, der går grueligt galt.
I kan høre den fine oplæsning på side 70 i linket HER. Claus Riis har stået for illustrationerne.
Min gode kollega Nanna Foss har stået for en af de andre noveller og hele udgivelsen kan læses som PDF HER.
God fornøjelse 🙂