Så er vi solidt tilbage i action-land. Left 4 Dead 1 + 2 har fuldstændig samme gameplay, hvor toeren udelukkende finpudser konceptet fra det første spil.
Historien:
Vi er midt i zombieapocalypsen. De levende døde er overalt og en lille gruppe af overlevende kæmper for at holde sig i live. For at gøre dette, må de bevæge sig fra safehouse til safehouse, indtil de kan blive evakueret.
Det praktiske:
Hvert spil består af 4 kapitler, der er bygget op som små spillefilm, komplet med plakater og rollelister. Hvert kapitel består af en række baner, hvor man starter i et safehouse og skal nå frem til det næste. Sidste bane i hvert kapitel er en finale, hvor kæmpe horder af udøde skal holdes fra livet indtil redningen dukker op.
Det er et udpræget actionsspil, hvor vægten ligger på de voldsomme kampe. Der er mange, mange zombier på banerne og det vil som regel være håbløst at dræbe dem alle. Tit og ofte vil man altså være nødt til at løbe istedet for at slås.
Zombierne er de nye, hippe post-Dawn of the Dead zombier, der kan sprinte afsted og klatre som aber. De kommer altså hurtigt tæt på.
Rundt omkring på banerne kan man ved et uheld tiltrække The Horde. Starter man f.eks. en bilalarm, vil de komme væltende. The Horde er en kæmpe, kæmpe horde af zombier, der vælter frem som en flodbølge og kræver omgående handling for at undslippe eller nedkæmpe.
En af de rigtig fede ting ved Left 4 Dead serien, er at den slags begivenheder randomizes. Hvis horden er kommet op ad kloakken den ene gang, og du spiller banen igen (efter f.eks. et dødsfald) så kan du ikke regne med, at de kommer samme sted igen. Det øger udfordringen og fornøjelsen ved at spille banerne mere end en gang.
Rundt omkring blandt de almindelige zombier gemmer der sig super-zombier, der har ekstra nogle ekstra tricks i ærmet. Nogle eksploderer, andre brækker syre op og andre igen er en kampvogn af udødt kød og slår meget, meget hårdt.
Der er masser af våben i spillet og man kan have to på samme tid, som regel et skydevåben og et nærkampsvåben. Alt fra stegepander til samuraisværd kan findes og bruges.
Vurdering:
Left 4 Dead er klart sjovest at spille med vennerne, men selv som singleplayer er man underholdt. Det er hurtigt, nem underholdning, der spiller på alle de rigtige ting. Hvem elsker ikke at smadre zombier til højre og venstre, mens det fyger med blod og kropsdele? Der er dog ingen horror til stede. Der opbygges ikke nogen stemning, så uhyggen udebliver, og der er heller ikke håbløsheden fra Nacht der Untoten. Det bliver aldrig farligt nok. På mange måder er Left 4 Dead modpolen til Silent Hill 4: The Room.
Gameplay og styring er lækker og intuitiv i L4D, hvor den er tung og klodset i SH:TR, mens den tunge, uhyggelige stemning er fuldstændig fraværende.
Skal jeg vurdere det som et alm. spil, får det flotte 5 ud af 6 stjerner, men som horrorspil er det kun til 2 af de gode.
