Jeg var i Go’morgen Danmark i tirsdags, hvor jeg var inviteret for at tale om skræmmende klovne og den nye filmatisering af Stephen Kings IT.
Det blev til 10 minutters snak om klovnenes historie, og hvorfor de kan være så skræmmende, når man bruger dem i gysere.
Hele indlægget kan ses HER, men det kræver man har et TV2 Play abonnement.
Jeg var også i studiet sidste år i november, da hele epidemien af skræk-klovne skyllede ind over os alle sammen.
Jeg ved ikke om det stadig er tilgængeligt på TV2 Play, men jeg fandt en pirat-version på youtube. Lyden er ikke så god, men det må man tage med.
Endelig er lektørudtalelsen til Klovn landet, og den er god 🙂
Ahem.
“En uhyggelig og makaber klovne-gyser, hvor der er skruet godt op for splatter-scenerne, […] Teksten er velskrevet og sat i store læsevenlige typer med dejlig korte kapitler. Plottet er overraskende og tankevækkende.”
De laver hele tiden om på reglerne for lektørudtalelser, så jeg ved ikke hvor meget jeg må dele, men jeg saksede et direkte citat fra bogen ud. Den anbefales til indkøb, så det er bare om at komme ned på det lokale bibliotek og bestille den.