Så er det blevet tid til at løfte noget af sløret for efterårets roman.
Hospitalet tager mit forfatterskab i nye og spændende retninger – betræder stier som jeg endnu ikke har vovet at begive mig ind på.
Vi følger den unge narkosesygeplejerske Shannon og hendes liv på et større dansk hospital. Shannon er vokset op i provinsen og længes tilbage til sit tidligere, simple liv, men den flotte hjernekirurg, Dr. Frans Helmer, har fuldstændig slået benene væk under det lille hjerte.
Dr. Helmer er Danmarks yngste og formentlig mest talentfulde hjernekirurg, men Shannon er som luft for ham. Hver dag forsøger hun at fange hans opmærksomhed, men han har kun øje for sit håndværk.
Situationen kompliceres da Shannon har haft en hemmelig affære med Dr. Helmes rebelske tvillingebror, Peter, under en spontan rejse til Paris. Den læderjakkeklædte, ubarberede Peter er sin brors modsætning, men alligevel tændes Shannons hjerte og netop, da hun tvivler på sin forelskelse i dr. Helmer, kører Peter galt på motorcykel og ender i koma.
Nu må Shannon pleje Peter hver dag og er fanget i sit hjertes ubeslutsomhed. Hvem er den rigtige for hende og vil hendes liv falde fra hinanden, hvis Peter en dag vågner?
Men alting forandres da hjerne-krabberne angriber.
Åh gud ske lov. Hjernekrabber.
Var et øjeblik helt bekymret for at du havde mistet forstanden.
Glæder mig til at læse den. 🙂
Dude. Good one.