Det lille forlag H. Harksen Productions prøver nu kræfter med en nytænkende model for salg.
Man kan som læser blive livstidsabonnent af forlagets bøger for en engangsbetaling her og nu.
Forlaget skriver:
“PRISER FOR ABONNEMENT TIL DANSKE BØGER:
> Betal alt på én gang: Kr. 2.000,- *)
-Når pengene er indbetalt modtager du:
Diplom for livstidsabonnement
Forlagets seneste danske udgivelse (15. marts 2013: Pix: nygotiske skæbner)
Et af forlagets danske udgivelser. Vælg mellem Grufulde mørke, Dystre Danmark 2 eller De underjordiske (paperback).
En overraskelse
Hvert år fremover vil du på din fødselsdag modtage en gave
*) Slå til senest d. 15/3-13 og spar yderligere kr. 250,- på dette tilbud. Betal blot kr. 1.750,-
> Eller 5 nemme rater á kr. 500,-. I alt: Kr. 2.500,-”
Tilbuddet gælder resten af dit liv, selvom jeg kan forudse visse komplikationer om 50-60 år, hvis de yngre læsere tegner abonnement nu 🙂
Det er da nytænkning. Samtidig er det meget billigt på den lange bane, da der allerede er planlagt 12 udgivelser de næste tre år. Styk-prisen falder jo drastisk ved hver ny udgivelse og man kan samtidig glæder sig over at få bøgerne sendt til døren automatisk.
Læs meget mere om tilbuddet og se en oversigt over planlagte udgivelser på H. Harksen Productions
Og så er Pix: nygotiske skæbner først sat til at udkomme d. 15. marts, så der var jeg lidt for hurtigt 🙂