Love City reception og koncert

Brødrene David og Stephan Garmark er to af de mere markante navne i dansk horror og deres nyeste projekt, Love City, sparkes for alvor igang på lørdag.

De to herrer har taget konceptet “bogreception” til nye højder med arrangementet der inkludere en koncert med Wardrums.

Programmet er som følger:

17.00 – 17.30 : Drinks/DJ – @, den mest sexede DJ i Aarhus.

17.30 – 17.45 : Velkomst af forfatterne

17.45 – 18.00 : Oplæsning

18.00 – 18.30 : Mingling

18.30 – 19.00 : Signering/ konkurrence.

19.00 : Wardrums spiller koncert

Derefter DJ og fest.

De skriver:
Vi har glædet os, og har nu endelig fornøjelsen af, at invitere til en fest af rang. Vores anden roman sammen udkommer og det vil vi fejre med jer.

Derfor holder vi en reception af den anden verden den 1. september på Hantwerk i Aarhus.

Bistro Goulu, aka Kenny “Vildanden” og Lasse “Lassefar” der holder til i køkkenet på Hantwerk har noget særligt i gryderne for rimelige penge og vi kan godt afsløre, at det er Caribisk inspireret.

Humleland har brygget en eksklusiv ‘Love City’ øl, der kan købes af tørstende gæster, og vi lover, at den er pragtfuld! Baseret på deres populære Pale Ale ‘Juice’ kombineret med den frugtige Mosaic-humle. En oplevelse ud over det sædvanlige.
Hele Hantwerks sortiment af håndbrygget øl, vin og drinks er naturligvis også tilgængeligt.

Der vil være mulighed for at købe merchandise og bøger.
Bøgerne sælges til 250,- kroner, hvoraf 50 kroner pr. bog går til nødhjælpsarbejdet på de Amerikanske Jomfruøer. Hvert salg udløser et lod til konkurrencen, hvor der er fede præmier.

Det blærede Aarhusianske synthbrutalityband Wardrums, der har lagt musik til Love City trailerne spiller gratis koncert.

Og nåhja, så er vi der også.
Så kom og lav en fest med os, der ikke rystes af med det samme.

D og S

Det hele løber af staben på Hantwerk, Fiskerivej 2, 8000 Aarhus.

Du kan melde dig til arrangementet HER.

Jeg kommer i hvert fald. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Begivenhed og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *