Der er godt nok gang i temaløbene for tiden.
To af slagsen er stødt sammen i Holbæk, hvor de afholdes med kun en uges mellemrum.
D. 10. maj afholdes Monsterløbet hvor elever fra Nordvestsjællands Produktionsskole NVPRO står for det praktiske.
Det understeges at Monsterløbet er et familieløb for børn og voksne i alle aldre.
Ellers er systemet som vi kender det – løberne udstyres med “liv” og skal løbe 5 km spidsrod mellem monstre i alle afskygninger.
Det er dog gratis at deltage som monster.
De skriver:
Monsterløbet er et trail- løb for alle, der kan gå eller løbe 5 km.
* For familien, der gerne vil ud og opleve naturen sammen på en sjov, ”skræmmende” og anderledes måde.
* For drengerøvene, hvor det gælder om at vinde og komme først over målstregen, uden at blive ædt af monstrene.
* For terrænløberne, der skal udfordres yderligere med andre typer af forhindringer, og for alle dem der synes, at det er sjovt at løbe 5 km, også med monstre efter sig.
Det er ikke optimalt at Monsterløbet og Horror Night Løbet ligger så tæt på hinanden, men de to arrangører var ikke klar over det andet løbs tidsplan, før det var for sent. Næste år bliver de mere spredt ud.
Altså er vi nu oppe på tre løb med horrortema i år.
Desværre ligger både Monsterløbet og Horror Night Løbet på svære datoer for mig, så det er uvist om jeg vil kunne deltage.
Læs mere på hjemmesiden HER.