Hvor andre monstre kan være forfærdelige eller ulækre eller skræmmende, så er der en katagori af monstre, der pr. definition ikke kan beskrives.
H. P. Lovecraft skabte i sin tekster arketypen på den ubeskrivelige rædsel. Kræfter og væsner hinsides vores univers, der er så frygtlige og fremmedartede, at vores sprog ikke kan beskrive dem.
Ofte kan vi slet ikke begribe dem og sindssyge er en almindelig reaktion på kontakt med disse monstre.
Der er noget fascinerende i tilgangen til det fremmedartede.
De fleste monstre ligner os selv eller er inspireret af dyreriget. Det er meget svært at håndtere noget, der er fundementalt fremmed på alle måder. Men der er ingen grund til at rumvæsner skulle ligne noget vi kender og endnu mindre grund til, at væsner fra helt andre dimensioner skulle ligne noget herfra.
Lovecraft bruge ofter et trick i sine historier – at objekter der har noget med disse væsner at gøre virker forkerte. De bryder med den euklide geometri og kan udløse hovedpine når man betragter dem. Det er selvfølgelig kun en snert af, hvor fremmedartede væsnerne selv er, og det er en ret effektiv tilgang.
På film kan man jo ikke bruge den slags litterære tricks og måske netop derfor, er der langt mellem de gode filmatiseringer af hans værker. Du kan ikke vise det ubeskrivelige på film – så kan man jo netop godt beskrive det.
Kender man ikke til Lovecrafts forfatterskab, er det bare med at komme på biblioteket og gå igang. Jeg vil anbefale historierne The Colour Out of Space (1927), The Dunwich Horror (1928), At the Mountains of Madness (1931) og The Shadow Over Innsmouth (1932) til en start.
En af de bedste filmatiseringer, der tager udgangspunkt i Lovecrafts historier er From Beyond fra 1986. Den er gammel, men holder stadig (selv om man må se gennem fingre med den heftige brug af gummidukker).
